Del på FacebookFrø til et helt nyt haveår – nye frø, gamle sorter og gode tilbud
Tilbuddene først
Frem til 11. januar sender vi alle frø fragtfrit, hvis du har bestilt for mindst 250 kr. Det gælder kun i Danmark. Du skal bare bestille dem til »afhentning«, så sender vi dem. Hvis du bestiller frø for mindst 500 kr. får du 4 gaveposer afstemt efter din ordre med i købet.
Nye frø til din have
Vi elsker nyheder. Det er altid spændende, og vi har et overdådigt udvalg af 183 frønyheder i år. Hvert år tænker jeg, at det nok ikke kan lade sig gøre at finde så mange nye, vidunderlige ting at dyrke, men det kan det. Verden er rig og forunderlig.
Se bare her…
Mit haveår
Det skønneste bønneår, sommerblomsterne var vidunderlige, majsene endte godt, men ærterne var en katastrofe. Året før var det omvendt: Ingen modne majs, meget få bønner, men masser af ærter. Men det er også en lidt anden disciplin, når det vi skal bruge er modne frø. For udover de grøntsager, vi selv spiser og bruger i cafeen, så dyrker vi jo det meste til frø, og modne frø kræver et varmt efterår for at lykkes. Den lune september og oktober kom som sendt fra himlen.
Vores majs blev vidunderlige, et mylder af farver og ikke mindst så lykkedes vores hjemmeavlede Glasmajs så fint. Det er majs, som har en helt særlig gennemskinnelighed i kernerne, som perlemor og glasperler, og de kommer ikke fra de berømte ‘ Glass Gem’ majs. De kommer fra nogle majskolber med en svag gennemskinnelighed, som jeg købte i USA for nogle år siden. Jeg udvalgte de flotteste kerner, og vi dyrkede dem for 2 år siden. Det kom der de vildeste majs ud af i de sjoveste farver, som ligner halvædelsten. Det var en triumf, for det viser jo, at glasegenskaben er en del af majs naturlige genetiske bagrund, og at resten handler om simpel udvælgelse.
Vi dyrkede dem så igen sidste år, udvalgte de allerfineste frø, og der kom ikke en eneste moden kolbe ud af det. Jeg havde gemt en portion, nok til i år, og så indkøbte jeg for sjov en portion af de amerikanske Glas Gem-majs.
Vores er finere, kan jeg love, med flottere farver og lige så fin glaskvalitet. Dem har vi i år i netbutikken i to varianter, som man kan dyrke og selv vælge videre fra. Majs krydser jo meget, men hvis man vælger ud, f.eks. alle de røde, pink, grønne, hvide, eller blå kerner, så vil man få mange flere af netop dem til næste år.
Vores kål kæmpede først med kålmøl, så med sommerfuglelarver og endeligt med sneglene, som åd det meste ind til ribberne i tre omgange. Men grønkål er sej. I oktober stod de smukt i marken som om ingenting var sket, og vi har spist en masse og vil spise løs hele vinteren og så vente på de fine unge skud til foråret, som måske er den skønneste grøntsag jeg kender. Der findes et væld af sorter kål. Nogle af dem er specielt gode til netop at lave disse skud, som kommer frem i alle bladhjørner på de gamle stokke, Minestra Nera, Purple sprouting m.fl.
Skuddene, som tynde broccoli med blade, spiser vi, til vi er blå i hovedet, og så får resten lov at gå i frø. Disse frø er krydset med hinanden og er en helt særlig genetisk lille pulje, som repræsenter de allermest hårdføre og overlevelsesvillige af alle de 15 sorter grønkål, vi har dyrket i år. Dem sår vi så igen, og får vores helt egen grønkål i en bred vifte af farver og former tilpasset netop dette sted på jorden.
Pralbønnerne var en fest. De er vidunderlige, når hele stativet er dækket af spiselige blomster i rød, hvid og laksefarvet, og igen senere når bønnerne på ingen tid bliver længere og længere og bønnefrøene inden i svulmer. Det er dem jeg venter på, for i alle stadier af modenhed er bønnefrøene en delikatesse, de skal alt efter hvor modne de er koges i lidt vand olivenolie, hvidløg, chili og salt til de er møre, og vandet er kogt væk og så vendes med de krydderurter man synes, estragon, persille, koriander, dild.
Mellem blomster og bønnefrø er de som lange lidt kedelige grønne bønner, som jeg ikke gider spise, der er så mange fine bønner som smager meget bedre til det.
I år er det også lykkedes at selektere en særlig variant af pralbønne med blålilla bælge, en meget sjælden ting, den er helt usædvanlig, og smuk, for ellers har pralbønner altid grønne bælge.
Borlottobønner kender de fleste, og det er også deres modne bønnefrø som er den egentlige delikatesse, Borlottobønner kan ikke rigtig beslutte sig til om de er buskbønner eller stangbønner, og jeg får tit for få af dem. I år prøvede vi en gammel spansk sort ‘Red Condor’, som er helt klar over at den er en stangbønne, meget høj, lidt sen, hvad der egentlig er dejligt når nu de andre bønner er blevet lidt trætte sidst på sæsonen, og den giver en sand overdådighed af grønne meget store bønner med pink plamager som jeg har besluttet mig til at dyrke i stedet for Borlotto i fremtiden. Selve bønnerne smager helt vidunderligt, og så er der mange af dem.
Tomaterne blev flottere, sødere og mere smagfulde end nogen sinde før, og af alle de nye sorter tomer vi prøvede var der kun to som vi ike skal prøve igen. Jeg forelskede mig i Dark Galaxy, en mellemstor meget mørk tomat, som vel har fået sit navn efter den stjernehimmel af gyldne prikker den har på undersiden, men smagen var også nok til en hel galakse blomme-, sveske-, lakrids-, stikkelsbær-, kirsebær-tomatsmag, i det mørkerøde indre. Den anden store overraskelse var stikkelsbærtomaterne, en vild, lillebitte, orangegul tomat i lange smukke klaser i hundredvis på den største tomatplante jeg har set i alle mine dage. Den kan nok lykkes udenfor, men måske den bliver knap så stor, et beskyttet sted udenfor. Det er en anden art tomat end dem vi plejer at dyrke, Solanum spontaneum. De vilde arter er altid sunde, terrængående og frodige.
Det sidste år har jeg brugt rigtig meget tid på at finde mange flere gamle sorter grøntsager i det meste af verden. Jeg fandt 155 flere end de 250+, vi havde i forvejen, så nu kan du vælge 408 sorter af alle mulige grøntsager og urter fra før det gik af lave i frøforædlingen. Indtil midt i tresserne var målet stadig generelt at forædle for velsmag, grokraft, plantesundhed, modstandskraft overfor insekter og uregerligt vejr, og i sidste ende sundhed for os, som skal spise dem. Det skule man jo tro stadig var målet, når man var grøntsagsforædler, men det er det så ikke, kan man forsikre sig for ved at prøve at købe grøntsager i et almindeligt supermarked.
Meget lidt smag, som kommer af fortvivlende få indholdsstoffer. Når man forædler planter på den gammeldags facon, som menneskeheden har gjort siden landbrugets begyndelse, ved at udvælge for særlige egenskaber, så er der andre egenskaber, man vælger fra. Man kan ikke få alt. Hvis man vil have meget hurtig vækst, så gi’r man køb på modstandskraft, ensartethed kan betyde mindre smag, størrelse kan betyde mindre kuldetålsomhed osv. osv.
For få smagsstoffer/indholdsstoffer er blevet ofret, helt generelt, i moderne planteforædling, og det bider sig selv i halen, for det er dem, planterne skal bruge til at holde sig sunde, kunne verfe skadedyr væk, klare kulde, tørke, svampesygdomme, blæst og hagl. I det konventionelle landbrug er de lidt ligeglade, de kan altid gi‘ dem en dosis sprøjtemidler og kunstgødning. Hjemme hos os selv og i det økologiske landbrug er det derimod afgørende, at planterne kan klare ærterne, ved egen kraft.
Det man ikke forædlede for – før i tiden – var planters evne til at modstå plantegifte, som Roundup. Man var også mere ligeglad med, om de var præcis lige store, lige, ensartede og pletfrie.
Og man var heller ikke optaget af deres ’shelflife’ og evne til at klare meget lange transportveje.
Man var også ret ligeglad med, om alle grøntsagerne på en mark modnede samme dag, så de var nemme at høste maskinelt.
For dengang solgte man grøntsager friske, som regel i nærheden af hvor de var dyrket.
Der var masser af folk, som arbejdede med at dyrke, høste og forarbejde grøntsagerne, ensartet hed og samtidighed var ikke en positiv egenskab. Og jeg tror stadig ikke, at nogen normale mennesker kan se det positive i at spise grøntsager, majs og korn som er blevet gensplejset til at kunne overleve et giftangreb af Roundup.
Der er mange måder at modvirke en udvikling, som ikke er i menneskers interesse. Et lille skridt, og det som ligger lige for, er at dyrke gamle sorter grøntsager og derved støtte, at de bliver ved med at være her. Vi kan ikke bruge disse her fremskridt til noget. De er dårlige for vores livskvalitet, sundhed, madglæde, og de kræfter som ønsker stadig mere monokultur, flere sprøjtemidler og forurening som Monsanto, Syngenta, Beyer, og deres venner skal bare ikke få lov at være fremtiden.
www.fooddemocracynow.org/farmers-vs-monsanto/
www.organicconsumers.org/campaigns/millions-against-monsanto/
www.naturalnews.com/041559_Monsanto_GMOs_lies.html
Sidst med ikke mindst, så kan du bestille de mange spændende sorter økolæggekartofler nu. De kommer hjem i begyndelsen af februar.
Mere plantenyt i næste nyhedsbrev.
Spirende hilsener
Camilla