Del på Facebook

Den Store Havedag

En hel dag om haveglæde! På lørdag 10–16.00.

Læs mere nedenfor.

Noget om opmærksomhed i haven!

Flerårige pralbønner og den flerårige fennikel. Læs længere nede.

Pinseåbent!

Vi har åbent i cafeen, planteskolen og gårdbutikken hele pinsen 10–16.00.

Kom og spis frokost, kaffe og kage, og nyd smågrisene, lammene, æbletræerne, haven, landet.

Vi serverer hjemebagt rabarberkage, nylagte æggemadder med kørvelpesto og sommersalat med masser af radiser fra haven m.m.

Tilbud på de sidste – ret mange – af vores øko-tomat og chiliplanter.

Tomater 15 kr.
Chili 50 kr.

Vi har stadig rimeligt mange tomatplanter og masser af chiliplanter tilbage.

Den Store Havedag

Kaffe og rabarberkage er inkluderet i arrangementet.Vi serverer det kl. 10.00 og ikke senere.

10.15 Camilla viser rundt i sit univers af planter, hvor hun fortæller om årets planter, vores kålmark og nye permanente blomster og krydderurtemark, mark, planer og nye projekter, hvad hun synes er allersjovest at dyrke, om gamle sorter af grøntsager, hvorfor det bare er så sjovt og dejligt det der med planter.

11.00 Asta Plum fortæller om krydderurter, mens hun laver demonstration af nogle skønne og enkle sommerdrikke, pestoer, kryddersalte m.v. med vores friske urter. Masser af smagsprøver.
12.00 Søren Holt, frøsamler, plantenørd og hjemmeplanteforædler, fortæller om sit arbejde med at fremelske genetisk brede sorter af f.eks meloner og auberginer til friland og sine andre passioner indenfor planteverdenen. Og vi glæder os til at høre ham fortælle og se nogle af hans planter.

13.00 Sådan får du flere bær og frugtbuske. Fuglebjerggaards gartnere viser, hvordan man stiklingeformerer,og laver nedliggere af bær og frugtbuske.

14.00 Sandra Villumsen som er fra Landsforeningen Praktisk Økologi og fælleshaven Byhaven 2200 vil give et indblik i den praktiske organisering omkring økologiske havenetværk og fælleshaver, men også hvad haver kan bidrage med i en omstilling til mere bæredygtige fællesskaber, byer og lokalsamfund. Der vil være eksempler fra haveinitiativer og fælleshaver fra forskellige dele af landet, som kan inspirere havefolket til at arbejde med økologien i praksis, både lokalt og i fællesskab.

15.00 Camilla fortæller og viser frem af køkkenhavens sære eksistenser, hvorfor er det så godt med biodiversitet og den spiselige permanente have. Camilla fortæller og viser flerårige planter, som både er til pryd og nytte; humle, sukkerrod, hosta,, klokkeblomster, hvidløg, rabarber, galtetand, stauder flerårig kål, mashua,, krydderurter, spiselige georginer, oca, jordskokker, jicama, og andre rodknolde og sjældne og vidunderlige planter fra hele verden du selv kan dyrke. Vi dyrker hvert år en mængde nye og sære planter på gården, sydamerikanske rodfrugter og knolde, galtetand og oca, yacon, røde og gule agurker, pink kartofler, blå tomater, spiselige natskygger, flerårige spiselige tallerkensmækkere, helt sorte gulerødder m.m.m. Hvorfor er det så spændende, hvad kan de, hvad er der nu i vejen med det almindelige?

Du kan melde dig til her…

Nye opdagelser i min køkkenhave

Pralbønner, en smuk, kæmpestor frodig bønne, er en af mine havefavoritter. Man kan dyrke, den fordi den er så smuk og rent faktisk har spiselige blomster, hvad almindelige bønner bestemt ikke har, fordi den laver de flotteste – op til 30 cm – lange bælge, fordi de smager dejligt som snittebønner FØR de blir 30 cm lange, fordi de kulørte bønnefrø inden i smager dejligt, når de er modne og stadig friske, tilberedt så de netop er gennemkogt, med masser af urter og hvidløg, eller måske fordi den har et fortrin mere, som jeg først har opdaget i år.

Den er flerårig. Det vidste jeg godt. Det er en anden art end den almindelige bønne. Pralbønnen hedder Phaseolus coccineus og er simpelthen flerårig under frostfrie forhold. Det er en god ide at dyrke et par stykker i en stor potte og tage dem ind om vinteren, hvor de fleste vil blive ved at vokse hele vinteren med fine blomster og små bælge. Men nogle enkelte opgiver, når de kommer ind, og normalt har jeg bare smidt dem ud. Men i år havde en nedvisnet pralbønne bare stået i en potte i soveværelset hele vinteren uden at jeg havde lagt mærke til den.

Da jeg så ville tømme potten for nogle uger siden, lå der den fineste knold dernede, som nu er i fuld gang med at skyde nye fine stængler, meget tidligere end man ellers har pralbønner.

Det er ikke usædvanligt, at tropiske bønner laver rodknolde. Jeg vidste bare ikke, at pralbønner gjorde det, og det er endnu en rigtig god grund til at tage dem ind om vinteren. Jicama, som er en anden art bønne, laver de vildeste, spiselige og ret dejlige kæmpestore rodknolde, men her er det kun dem man kan spise. Selve planten er overdådig, har de smukkeste lyslilla fede blomster og masser af bønner, som simpelthen er giftige.

Verden er da forunderlig.

Den anden pralbønne i huset har i løbet af vinteren bemægtiget sig en hel vindueskarm med et par fine prismelysestager og jeg aner ikke, hvordan jeg får det viklet ud igen.

Den anden opdagelse i haven i år er, at knoldfennikel er flerårig. Det står ingen steder. Alle havekilder siger den er enårig, men det skyldes simpelthen, at man normalt høster hele planten eller i hvert fald har mere ordenssans og haverengøringsvanvid end vi har, for den er faktisk flerårig, ligesom sin vilde stammoder krydderurten fennikel. I hvert fald i milde vintre.

Jeg dyrker knoldfennikel i ret store mængder og spiser sådan ca. hveranden, mens de er små og lækre. Resten får lov at gå i blomst, for det er dem, jeg er forelsket i. Både løv og blomster på knoldfennikel er langt mere aromatisk og i øvrigt mørt, end på krydderurten fennikel. Knoldfennikel bliver næste to meter høj, enorm, en busk af fligede duftende blade kronet af store limegrønne blomsterskærme, som er en helt vidunderlig krydderurt. Bladene er også gode, og sågar stænglerne, som vi tørrer og sælger i butikken. Det er en klassisk sydfransk tørret urt, brugt til fisk, fiskesupper, grøntsagssupper som aromaurt. Men det er nu de friske blomster fyldt med fed gul duftende pollen som er det store nummer.

Nuvel!

Vi klippede alle planterne ned i efteråret, men da vi ville rydde rødderne væk her i marts, var det helt åbentlyst, at de var i live og i færd med at skyde nye blade og stængler.

De fik lov at stå, selvom de kommer bogstaveligt noget på tværs af vores nye stativ til høje ærter, og de arbejder på sagen derude. Jeg er spændt på, om de laver knoldfennikel, eller bare stængler i år.

Jeg håber, at du har lyst til at komme forbi i pinsen.

Camilla Plum

Del på Facebook

Find os på Facebook