Nyheder til din have og virkeligt gode tilbud

Tilbuddene først

Frem til den 4. januar har vi nogle tilbud, som forhåbentligt er så uimodståelige, at du vælger at bestille dine frø og læggekartofler, løg og knolde nu, mens vi har det hele på hylderne. Vi har et enormt udvalg, men ikke så meget af hver, så hvis du har nogle specielle ønsker, er det klogt at bestille nu.

Chili skal sås allerede her i januar–februar, så det er på høje tid at få dem bestilt.

Tilbuddene gælder frem til og med den 4. januar kl. 24.00.

Hvis du køber for mindst 250 kr. frø eller planter, får du 4 gaveposer frø afstemt efter bestillingen med i købet.

Hvis du bestiller for mindst 1.000 kr. frø og planter, får du to billetter – værdi 300 kr. – til et af mine nye havekurser »Ny og nysgerrrig«, som du kan bruge på én gang sammen med en ven eller komme alene til 2 kurser. Du får også de 4 poser gavefrø.

Alle ordrer over 1.500 kr. leveres fragtfrit. Vi refunderer portoen, når vi sender din pakke, og du får de 4 gaveposer med frø samt de to billetter med i købet.

Besøg netbutikken…

Nye planter, du kan dyrke og spise til denne sæson

Flerårige planter, man kan spise

Jo længere jeg dyrker min have, jo mere har jeg lyst til kun – næsten kun – at dyrke planter, som både er smukke at se på, rimeligt overlevelsesdygtige og som også kan spises med stor fornøjelse, og så er det ekstra dejligt, hvis de også er flerårige, og ikke behøver at sås fra frø hvert år.

Det betyder ikke, at alle uspiselige planter i min have, både i staudebedene, i hække og på mure og vægge fra nu af bliver rykket op med rode. Der er både giftige og bare uspiselige planter, som jeg ikke ville drømme om at fjerne; pæoner og stormhat, riddersporer, digitalis og blåregn. Fanatisme er en grim ting, men det er en god ting at tænke spiseligheden ind, når man planter og sår nyt.

Det er ikke så svært på Fuglebjerggaard. Vi har i forvejen plantet kilometervis af levende hegn og frugttræer i hundredevis, og valgt netop efter hvad der kan spises af enten mennesker, bier eller fugle. På murene kravler næsten kun spiselige planter som vindruer, pærer og figner, og i køkkenhaven er der, udover et overdådigt, orangefarvet staudebed, i sagens natur kun spiselige planter.

Det levner staudebedene og min lille, hemmelige dufthave, som ikke er plantet med spiseligheden for øje.

Men nu har jeg brugt en del tid på at undersøge, hvad der rent faktisk kan spises af de planter, vi havde i forvejen i staudebedene, og det er meget. Mange er i forvejen klassiske, velkendte, spiselige planter som dagliljer, men der har været mange aha-oplevelser imellem.

Man kan se resultatet i to helt nye kategorier i min netbutik – »Spiselige flerårige planter« under »Planter« og »Flerårige grøntsager« under »Frø«. Og udover det, du kan se der, er der for eksempel også planter i min have og sikkert også i din, som smager dejligt, men som jeg ikke har til salg; Hosta, som har unge, møre, lækre skud, Clematis vitalba, syrener, og djævelens spadserestok, som jeg fremover vil guffe løs af derude. Jeg glæder mig til at spise mig igennem det hele. Der venter helt sikkert store gastronomiske oplevelser, men nok også planter, som man må sige nok kan spises, men ikke med fornøjelse. Listen rummer overraskelser i form af nye spiseligheder, men også at mange planter, som man udmærket kender – f.eks. sødskærm, peberrod og løvstikke, som også kan bruges som grøntsager, hvis man bleger dem ved at sætte en mørk spand over dem om foråret, samme proces man bruger til at drive rabarber, strandkål, og gøre sine særligt flotte mælkebøtter lyse, møre og lækre at spise, og det udvider sortimentet af flerårige grøntsager en hel del.

Og så er der alle de nye fristende planter, som absolut er spiselige, men ikke flerårige.

Vi aldrig prøvet så mange nye tomater og chili som i år, og heller aldrig haft så mange skønne nye sorter, som vi gerne vil beholde, selvom der var nitter imellem.

Det var det smukkeste tomatår nogensinde. De kom en smule sent, men var perfekte, uden bøvl og skadedyr, og modnede bare i mange måneder til de bedste, saftigste, smukkeste og mest smagfulde tomater vi har haft, og det siger en del.

Du kan se mere om tomaterne her, men jeg vil lige nævne et par stykker her:

De helt sorte tomater, som indeholder farvestoffet anthocyan, som er det samme som laver mirakler for rødbeder og auberginer og som er ekstremt sundt, var det nye sort for nogle år siden.

Problemet med den første sort, ‘Indigo Rose’, var bare, at den smagte af ingen verdens ting, vandet – men smuk.

Den gode nyhed er, at der nu er skabt en ny generation af de næsten sorte tomater. Alle tomatforædlerene har været i sving, og der er ufatteligt mange nye sorter med det sorte gen fra en vild tomat fra Galapagos. De er lige så smukke, men hvor man i hverfald har prøvet at tænke smagen ind med varierende held.

Vi prøvede tre af dem i sommers, og de to var skønne, den sidste rædsom. ‘Blue Berries’, og den ubegribeligt navngivne ‘Dancing with Smurfs’, er virkeligt anbefalesesværdige. Den sidste sort forbigår vi i tavshed.

Man kan så indvende, hvorfor også tomater skal indeholde anthocyan, når masser af andre grøntsager har det i forvejen, som man bare kan spise løs af, hvis man vil have de der antioxidanter m.v., og jeg er måske enig i, at det er noget pjat, men det er altså også sjovt. Tomaterne er smukke, og når de så også smager skønt, er der ingen grund til at rynke på næsen.

‘Blush’ er i en helt anden boldgade og så smuk og helt anderledes, at jeg nærmest er forelsket. Frugterne er aflange, gyldne abrikosfarvede med lyserøde og pink striber. De ligner mere en blomme end en tomat og har en fin sødme og rund rig tomatsmag. Den bære mange, mange frugter indtil midt i oktober.

‘Goldmanns Italian’ er en dybt furet og helt enorm rød tomat – både til salaten, når den er let umoden, og til at farsere eller bage hel, når den er fuldmoden.

Du kan se alle vore tomatsorter her…

Chilierne modnede sent, meget sent i år, og det betyder, at vi har ret få frø af de ekstremt stærke, nye sorter, som alle modner sent. Nok til de første bestillinger, men ikke til hele sæsonen desværre.

Men et par af de nye var trods advarsler om det modsatte forbløffende tildlige.

‘Equadorian Devil’s Breath’, som er en ret usædvanlig habarero-type med meget store, boblede, røde frugter, som i sjældne tilfælde – som hos os – gav orange frugter. De to farver er forskellige i smag. De orange har en anden og mere frugtagtig smag end de røde. Uanset farven var den en fornøjelse, og den allertidligste og mest rigtbærende af alle de stærke chili, hvad der er værd at tage med i betragtning.

Den efter sigende vanskelige ‘Bhut Jolokia White’ viste sig at være et dydsmønster, som gav overvældende mange lyst cremefarvede frugter med både den ekstreme styrke og ekstreme smag og duft, som de allerstærkeste chili fra Himalaya har.

Og vores helt egen nyheder af lidt mildere karakter, ‘Fuglebjerggaards Dulce’ og ‘Fuglebjerggaards Perfume’ er to nye, frøstabile sorter med meget lidt styrke. Dulce er ferskenfarvet med aflange, 3 cm lange fruger og en frugtsmag som ‘Habanero Dulce’. Den er både nemmere at få til at spire og nemmere og mere sikker at dyrke. En lav plante, frodig, bred løvrig og smukt oversået med frugter. Ideel i potte til vindueskarmen. ‘Perfume’ er større, med meget gule, nærmest gennemskinnelige, dråbeformede frugter i overdådige mængder. De har masser af smag, men er helt milde. Skønne hvis man elsker chilismagen, men ikke for meget styrke.

Du kan se alle vore andre nye chili her…

Og alle chilifrøene her…

Høje tagetes

Det er vist en populær antagelse, at tagetes dufter virkeligt dårligt. Jeg elsker duften, selvom den er invasiv, og jeg er vild med de høje tagetes, men ikke hvilke som helst. Lidt smag har man lov at udvise. For få år siden var det havepuritanerne, som holdt fanen højt for den gode smag, Dahlia, tagetes, og Zinnia var vulgært. Nu er det gudskelov slut. Vores lyst til overdådighed, farver og frodighed har vundet over den pastelfarvede brigade, og tagetes er – tro mig – det nye sort. Ikke de forkrøblede små stakler, der kun bliver 15 cm høje, overfyldte af kronblade, en planteforædlers våde drøm, helt umulige i deres unaturlighed. Det er de høje, elegante, enkelte eller halvfyldte Tagetes patula, jeg er vild med.

Jeg har skaffet og dyrket tre sorter – de gamle arvesorter ‘Ildkomgen’ og ‘France’s choice’ og den lidt nyere ‘Red Metamorph’, som skifter farve til meget mørk i løbet af blomstringen. De er enkelte eller havfyldte, og de er fine sammen med både andre mørke farver, mellem grøntsager som kål og artiskokker, i drivhuset til at jage skadedyr væk,, mellem afgrøder, som høstes tidligt, så de store tagetes kan overtage pladsen efter de er væk, eller bare mellem andre store sommerblomster som Zinnia, Tithonia og Cosmos. De har alt, hvad sommerblomster skal have, masser af blomster, også i oktober, og en overdådig vækstkraft. De bliver nemt 1 meter høje, nogen gange 1½ meter.

Grønkål galore

Sidste års mest populære grøntsag var uden konkurrence grønkål i alle dens former, og den er da også en ønskeplante, flot, hårdfør, masser af mad i den, masser af smag, kan plukkes hele efteråret og hele vinteren, og har holdt os nordboere sunde i flere tusinde år. Grønkål er en smule nemmere at dyrke end hovedkål, ikke helt så stor en fristelse for kålorme, men kræver stadig plads, næring, vanding og insektnet over sig, når de små sataner flyver omkring og lægger æg i vores kål.

Jeg har fundet 5 nye sorter, de fleste er fra Sibiren, med flotte farver, stor hårdførhed og så smukke som blomster i køkkenhaven, i store potter, i staudebedet og i sidste ende i salaten.

En af de fine grønkål er min yndling ‘Jagallo Nero’, som vi havde for år tilbage, men har været uskaffelig i nogle år. Den er smuk, gråblå, meget krøllet, mør, og mild af en grønkål at være. Ved for tidlig såning opfører den sig som broccoli og går i blomst, så vent til april–maj, og tag nogle stiklinger af den om efteråret, og stil dem i drivhuset så den er sikker i overvintringen. De nye planter du bare ud i haven til maj.

Den flerårige grønkål ‘Chou Daubenton’ har været en enorm succes hos os. Store, frodige planter med masser af blade, og da de ikke blomstrer, bruger de deres krudt på at vokse i mange år. Den skal i sagens natur stiklingeformeres, og den laver mange sideskud, som man kan dele ud af til sine havevenner.

Der findes andre flerårige kåltyper fra både Nord- og Sydeuropa med mindre tendens til at blomstre, og som, hvis de trives, kan blive flere meter høje. Som for eksempel den portugisiske Couve og de amerikanske sydstaters Collard Greens. Jeg kan ikke love, at de er flerårige her hos os, men de producerer i hvert fald store mængder grønne, møre blade, som er elsket i sydeuropa og i sydstaterne.

Flere nyheder

Vi har flere nyheder end nogensinde før. Både de frø, vi selv har dyrket, og dem, jeg har importeret fra hele verden, så der er ikke plads lige her til at gå i dybden med det hele uden at læseren på et tidspunkt falder i søvn, men der kommer flere nyhedsbreve med mere info. Søg på »NYHED« i netbutikken, hvis du er en hund efter nyheder.

Læs f.eks om nepalesisk kardemomme, spiselige perlehyancinther, nye gode kartoffelsorter, knaldrød spiselig amaranth, 8 nye sorter basilikum og en meget smuk, mørkere og kraftigere version af citronhestemynte, ‘Bergamo’. Citronhestemynte var en af vore storsællerter sidste år, til min store overraskelse. Denne her er endnu finere uden at give køb på duften. 8 salatsorter, de flotte gamle sorter med masser af smag og modstandsdygtighed, 20 nye krydderurter, duftplanter, theurter, nye asiatiske sennep og kål, gamle sorter lathyrus og Zinnia i enkelte farver m.m.m.

Du skal lige være opmærksom på, at du kan bestille det hele nu – læggekartofler, stikløg krydderurter, knolde, podekviste osv. – men vi sender først din pakke, når det sidste du har bestilt, kommer hjem eller er klar til afsendelse. F.eks. sender vi først planter, når vi kan se, om de er i live. Du kan se i netbutikken, hvornår det er.

Hvis du skal bruge frøene nu, så skal de bestilles på en separat ordre.

Frø koster 28 kr. i porto uanset hvor mange, du bestiller.

God jagt og godt nyt have�r
Camilla Plum