Jamaica Jerk Spice

 

Traditionel Afro/Jamaicansk krydderiblanding, marinade og tilberedningsmetode til kylling og svinekød, men kanin bliver også virkelig dejligt.

Marinaden er stærk, men ikke så stærk at det gør ondt, sødmefuld og meget aromatisk, Hvis man bruge svinekød er nakkekam bedst, skæres i grill egnede stykker, skær nogle dybe indhak, og gør ellers præcis som med kyllingen herunder.

Jerk Chicken

til 4-5 personer

Enten en stor økokylling, eller 4 hele kyllingelår

2- spsk Jamaica Jerk spice

saft af 4 lime

3 spsk mørk rom

1 helt friskt hvidløg

3 spsk mørkt sukker

3 spsk soya

et bundt nye løg eller forårsløg med top

1 spsk groft salt

Hak 2 friske løg eller et helt bundt forårsløg fint, samen med alt det friske hvidløg, bland med resten af ingredienserne, Hvis man har en food processor kan det hele hakkes og blandes i den.

Skær kyllingen op i ryggen og mas den flad, skær nogle dybe snit i lårene og brysterne, og gnub marinaden godt ind i kødet. Kom det hele i en plasticpose og lad det marinere min et par timer, men det bliver rigtig meget bedre hvis man lader det ligge og munse i køleskabet natten over.

Grilles langsomt, brug resten af marinaden til at pensle med. Kyllingen kan også steges i ovnen i marinaden, og bare lige få det sidste på en grill.