At dyrke tomater

Tomater kan dyrkes i virkelig store potter, og man kan have held med det, men det er klart bedst i jord. Der er mange meninger om drivhusjord, men jeg bruger den jord der nu er, og netop tomater er ret tolerante og rives fint i alle slags jord, bare der er nok organisk materiale i den. Vi dyrker altså i den samme jord hvert år, men graver meget store mængder kompost og formuldet komøg ned i den, enten i efteråret, eller i det tidlige forrå, når man kan komme til det. Komøg er rigeligt til tomater, som ikke har godt af alt for meget kvælstof. Hvis man bruger for kraftig gødning kommer der enorme, mørkerønne blade og for få og alt for sene tomater. hvis man har et lille drivhus kan man måske undvære det, men i vore store drivhuse dækker vi jorden fuldstændigt med sort ukrudtsdug, så snart den er gravet igennem og planter alt hvad der skal vokse i huller, så vi skærer i den. Agurker, tomater, Lablab bønner, basilikum, citrongræs, mexicansk estragon, kalabasser, malabarspinat, Morelle de balbis, ananaskirsebær, alt får en plads, og man slipper for at luge- hele sommeren. ukrudtsdug er gennemtrængelig for vand, ovenfra, og sparer oceaner af tid. Det er muligvis ikke så kønt, men lugning som nemt kan undgås er heller ikke så kønt. Det kan ikke betale sig at være for tidligt ude med at så sine tomater. Medmindre man har et opvarmet drivhus at dyrke dem i, er midt i marts rigeligt god tid. Hvis de står for længe med for lidt lys, bliver de nogle ranglede lyse bengler, der giver færre tomater end senere såede planter. Man kan så tomater frem til 1 maj og stadig få et fint – om end lidt sent – udbytte. Tomater skal spire ved 24–27 grader… Jeg spirer dem i en vindueskarm med radiator under, og det er gået fint, men tjek temperaturen også forskellige steder i vindueskarmen inden du sår, den kan variere meget… De små frø sås én i hver lille potte af f. eks avispapir, fyldt med ugødet såmuld. Indtil de er spiret, pakker man dem ind i en sort plastsæk, så de får meget lidt lys. Når de er spiret, er en spirekasse med plastlåg fint, en klar plasticpose lagt løst over er også fint. Her skal de helst stå lidt køligere, så enten flytter man dem hen til 18 graders stuetemperatur i et vindue uden radiator, eller hæver dem et stykke op over den lune karm med luft mellem bakken og karmen. Fra nu af handler det om, at de ikke må tørre ud, men heller ikke drukne i vand, og have så meget lys som muligt. Når der er kommet flotte kimblade og et enkelt sæt rigtige blade, pottes hele potten op i almindelig urtepotte fyldt med rigtig jord og gror videre. Det kan tit godt betale sig at potte om en gang mere, væksten må ikke gå i stå, så når rødderne når bunden af potten skal de have en ny. Der er andre systemer med prikling, flere frø i hver potte og alt muligt. Men i betragtning af at 10 planter er rigeligt for de fleste, er dette enkle princip meget fint. Hvis man skal have rigtig mange planter kan de sås i en lille kasse, og prikles om når de har fået de første rigtige blade. Når frosten er ovre, og når luften er mindst 7 grader om natten, kan de plantes ud i drivhuset. Det er som regel midt i maj. Sæt tomaterne lidt dybere end i potten. Hvis de alligevel er blevet sjaskede og langagtige, graver man næsten hele stængelen skråt ned i jorden, og lader den øverste tredjedel med ansatsen til den første klase stikke op. Tomater danner rødder langs hele stængelen, fordi det ikke er en klatreplante fra naturens hånd. Det er tværtimod en flerårig filterredelighed af en plante, der kravler rundt på jorden og fornyr sig selv ved at slå rødder undervejs. Man kan udnytte denne evne ved simpelthen at sænke stængelen ned i opbindingen efterhånden som klaserne modner. Det giver fornyede kræfter til at modne de næste klaser. Der er mange gyldne regler for tomatdyrkning, de fleste er beregnet på meget intensiv avl. Her holder man en enkelt stængel på hver plante, og meget få blade. det giver en masse meget perfekte tomater, men i ret kort tid. Jeg holder mig det der virker mere privat, hvor man gerne vil have tomater i lang tid, og masser af dem, så hul i perfektionen. det handler om at fjerne blade undervejs, når de bliver gule, eller man ikke længere kan fægte sig frem. Dermed kan der komme sol til frugterne, og de behøver ikke bruge alt for mange kræfter på at holde bladene i live. jeg lader de lave busktomater være, og lader dem gøre hvad de vil, de mellemhøje bøftomater får 3 stængler at more sig med, og de meget høje cherrytomater 2 stængler helt ned fra jordhøjde. det kan meget, meget godt betale sig at gå sine tomatplanter efter mindst en gang om ugen. Også når de er små, de vil danne en mængde stængler nede i jordhøjde meget tidligt i forløbet, og de skal væk næsten alle sammen, ellers bliver det en jungle. Man skal også knibe samtlige skud i bladhjørnerne af, ikke fordi der slet ikke må være nogen, men man får aldrig nappet dem alle sammen alligevel, så planterne skal nok blive buskede og fine alligevel. Det er en balance, tomatplanter bliver enorme hvis de får lov, de skal tugtes så de ikke har for mange blade, men alligevel have nok til at suge smag og næring til sig. Hvis man har en meter mellem planterne kan de få mere plads, – og flere tomater på hver enkelt plante, hvis man har mange sorter og de kun har 50 cm imellem skal de holdes mere i ave. Det er klart at en stor plante laver mange flere tomater end en meget kraftigt beskåret, men uhæmmet vækst betyder også at planten først breder sig så meget den kan, og kommer for sent i gang med at modne frugterne. Så vander jeg så lidt, som det er muligt, når de først er kommet i ordentlig vækst og har modnet den første klase. Det giver bedre smag, de revner mindre – og de får mindre skimmel. De får kompost inden plantningen og meget begrænsede mængder hønsemøj, når de er kommet i gang med at gro. Skud i bladhjørnerne er det derimod altid en god ide at knibe af. Jeg lader alle cherrytomater vokse så højt de vil, og de modner som regel tomater til engang i november når frosten tager dem. Man siger at agurker og tomater ikke bryder sig om hinandens nærhed, men som det ser ud i de fleste drivhuse, må de bare finde sig i det. Men man kan gøre andre ting for at holde sine tomater i godt humør. Brændenældevand er en kærkommen brusetur hver anden uge, og en underplantning af basilikum og tagetes er godt for alle parter.

Mvh. Camilla Plum