Gode spiselige ting at dyrke på sandjord

Rigtig mange af vores grøntsager stammer oprindeligt fra stranden og omegn, og det siger noget om den måde de foretrækker - eller kan leve med at vokse på, ingen vinterfugt, let salt sprøjt, ikke så meget næring i jorden. Deres vilde forfædre er sandeligt også spiselige, og selvfølgelig meget nemme at få til at vokse, hvor andre ting må give op.

Asparges tidsel

Ret ukendt flerårig plante, en nem og tørketålende Mandstro, der laver spiselige og meget velsmagende skud om foråret, ligesom asparges.

Asparges

De er nemme at få til at spire, og 3-4 år efter har man asparges i massevis, eller man kan købe planter og så er det kun et par år man skal vente på sine asparges. Forskellen på ny høstede asparges og dem fra butikken er enorm. De er søde og sprøde og har intens smag, milevidt fra de trætte man ellers kan købe. Asparges kan naturligvis også plantes, man vinder et par år, vi har en del i planteskolen.

Kartofler

Trives meget fint på sandjord, bare der er en smule muld i, de får meget sjældent skurv og andet skaberak som kan plage kartofler på federe jorde, og så smager de virkelig godt når man dyrker dem i sandjord. Vi har de skønneste gamle sorter i alle farver i netbutikken.

Jordbær

Får en helt særlig intens smag når man dyrker dem på mager sandjord, løvet bliver ikke overvældende stort, man får mange bær, og fordi de ikke får så meget vand fordi jorden har godt dræn, så smager de fantastisk, find planterne i netbutikken

Strandfennikel

En meget sprød og anvendelig plante i skærmplante, det hele kan spises og smager delikat af salt og fennikel

Strandlevkøj

En duftende lille sommerblomst med violet-lilla blomster, nem og meget yndig, og med spiselige blomster.

Strandnelliker

En vild spinkel nellike der breder sig med frø, i de yndigste farver, og med den stærkeste nellikeduft af alle nelliker, blomsterne er Avatar agtigt smukke og spiselige

Rugosa roser

Man må ikke længere plante de vilde former for rynket rose, og det er også en meget fornuftig beslutning, for de breder sig helt uhæmmet, truer den øvrige natur og biodiversitet, og er umulige at udrydde, Men der findes en række gamle krydsninger hvor man har beholdt deres robusthed og fine løv, men som ikke er invasive, og har den fineste duft, og i øvrigt smag hvis man laver mad med dem. Blanc double de Coubert, Fru Dagmar Hastrup, Ritausma er dem vi pt. har hjemme, men der kommer flere til foråret.

Stanwell perpetual

Er en skotsk pimpinelle rose som trives allevegne, og blomstrer meget længe, også god som hæk.

Havtorn

Et oplagt valg til at skabe læ og spiselige bær til mennesker og dyr, på sandjord, buskene ligner oliventræer, med de små gråduggede blade og krogede vækstform, hvis de får lov at vokse sig store. og kan klippes i facon som man vil. Vi har dem fra frø med større bær end de vilde former.

Strandbede

Urformen for rødbeder, de unge blade smager salt og dejligt

Strandmalurt - Coca cola urt

Lav gråløvet, duftende malurt, mange synes den dufter af coca cola, jeg er mere glad for dens fine citrusduft, som er en vidunderlig snapseurt, og fin krydderurt i mindre mængder, som danner tæpper med tiden.

Strandkål

Flerårig stor og smuk plante med gråduggede blade, man kan blege hele planten om foråret, så bitterheden forsvinder, for de unge skud er en stor og helt vidunderlig grøntsag, en delikatesse man ikke kan købe sig til nogen steder i verden. Vi har dem som frø og planter.

Kveller

Marsk - strandplante med ultrasprøde blade, de ligner små fyrretræer, og er nemme at dyrke i sandjord

Strandtrehage

Flerårig plante som gror i strandenge, den ligner et lille siv, bladene smager intenst af Koriander

Østersblad

Flerårig lav staude med blåduggede blade og klart blå blomster, den er i nær familie med hjulkrone, og hele planten smager intenst af friske østers.

Strandkarse

Flerårig vild plante i kålfamilien med den vildeste smag af Wasabi-peberrod når bladene er rå, skønne til sushi, fisk, salater, pickles. Vi har dem som frø og planter.

Tomat RAF

En meget, meget velsmagende tomat, som er lavet af det spanske landbrugsministerium netop til at dyrke ved den spanske sydkyst, hvor de fleste gartnerier ligger tæt på havet. Den smager klart mest intenst hvis den får et drys salt i jorden. sidenhen er frilandsgartnerierne i Spanien lavet til drivhuse med massive EU-tilskud, og sorten dyrkes ikke så meget længere, men man kan være heldig at finde de grønne-røde tomater om vinteren også i Danmark, bla. i IRMA og er de eneste tomater jeg gider spise udenfor sæsonen.