Staudetid, læs om hvor, hvilke og hvordan.

September og oktober er den gode tid at lave nye staudebede

Og så og plante nye stauder på. Man kan så stauder, og det koster meget lidt, og er meget tilfredsstilende at gøre, den helt store guide til at så stauder kommer til sidst i nyhedsbrevet. Eller man kan købe færdige planter, f.eks. hos mig.

Staudebed, hvordan?

Når man ser planer over bede fra forskellige notabiliteter og haveguruer, så er de meget ofte beregnet på at have noget i blomst hele sæsonen. I min verden er det meget bedre med bede der er fuldstændigt fantastiske i en kortere periode. Det behøver ikke være store bede, men en plet som er overdådig i maj, juni, juli eller sensommer, ikke tyndt belagt og pletvist fin hele sæsonen.

Et bed er ikke nødvendigvis et alenlangt staudebed, det kan være et sted midt i græsplænen, i en gammel sandkasse, i et smal bræmme langs et hus eller skur, mellem letløvede træer, eller et bed i køkkenhaven som man beslutter sig, skal være mere permanent. Man kan sågar plante på nordsiden af huset under meget skyggefulde træer, langs en sø eller dam, der findes planter som,passer til det hele, og vil være nemmere at passe end græs.

Lige et ord om at plante stauder. Hvis man ikke lige har prøvet det før.

Man køber stauder i små potter, som ser ud af ingenting, og man kan nemt tvivle på om det nogensinde bliver fint og frodigt. Men det er bedst at købe stauder i små potter, fordi de er blevet delt for nyligt, har vokset sig til, og er nu helt vilde for at komme videre med at vokse ud over hvad poten kan tilbyde. Stauder i store potter til ingen penge kan man sagtens bruge, ligesom man bruger en potte med basilikum, det er en engangsfornøjelse.

Planter som er meget store fra supermarkedet eller plantecenter har vokset det de kan, og mere til, ofte bliver de tvunget til flere års tilvækst på en enkelt sæson. De har fået kunstgødning, tilskudslys og tilskudsvarme til de var ved at eksplodere, og de er vokset hurtigere og mere end de ville kunne under naturlige forhold (som i din have). De er tvangsfodrede som gæs, og de kan jo ikke flytte sig, De er sarte, og gassen er gået af dem, det kan være meget svært at få dem overbevist om at de skal begynde at vokse igen, og som regel så sker det faktisk ikke. En plante som ikke vokser går ud. Når man planter en staude, skal man lige vide hvor stor og bred den ender med at blive. Ofte forbløffende store. Og så skal man plante dem med den afstand, så deres blade dækker jorden når de er vokset til. Mellemrummene kan man plante nogle primula, skovjordbær, violer, og løgplanter i, løgene er alligevel er gået i dvale når stauderne skal bruge pladsen. Om foråret kan man så sommerblomster imellem stauderne det første år, men ikke så de generer stauderne. Hvis man planter for tæt har stauderne ikke plads nok og bliver pressede og ikke så gode.

Og så skal man vide hvor høje de bliver, for man kan sagtens plante noget højt mellem lavere stauder, men ikke så det ser helt fjollet ud, de højeste skal bagerst, ligesom tilskuere. Man graver et hul som er meget større end stauden, fylder det med god kompost og planter den i samme højde i jorden som den stod i potten, klapper til og vander den indtil det bliver koldt og den holder op med at vokse. Rødderne skal ud og nå at brede sig så meget som muligt i god jord inden det bliver koldt.

Mange tror at et staudebed er utroligt besværligt at holde, men i virkeligheden er en græsplæne af høj standard meget mere arbejdskrævende. Men det bliver bøvlet og dyrt og kedeligt og også ret grimt hvis man ikke liiiige sætter sig ind i hvad der kan lykkedes på den jordbund og andre forhold man har. Jeg har listet både stauder, krydderurter og spiselige flerårige grøntsager, det ser dejligt ud sammen! Og planter kan også godt lide at være mange slags sammen.

Spiselige planter

Alle planter i mine planteforslag og bedforslag som på en eller anden måde kan spises er markeret i grønt

Planter til vanskelige steder.

At vælge planter til en bestemt lokalitet er altid begrænsende, men en begrænsning kan også være helt rart. Så er meget givet på forhånd, bede i fuld sol med let muldjord kan man jo sagtens finde planter til.

Hjorte sikre planter

Det vil sige også:

Planter til Halvskygge:

Planter til meget våde steder

Planter til meget tørre steder:

Planter til Mere Skygge

  • Rabarber,
  • Hosta,
  • Sølvlys,
  • Geranium Pheaum,
  • Asarum
  • Storblomstret Kulsukker,
  • Guldnælde,
  • Solomons Segl,
  • Duskkonval,
  • Stjerneskærm,
  • Månestråle,
  • Kirengeshoma Palmata,
  • Thrachystemon,
  • Humle,
  • Skovmærke - Som er fint bunddække
  • Planter til Sandjord

    Bede der kan noget særligt

    Et spiseligt staudebed

    Er sjovt at lave, måske i køkkenhaven.

    Og bronzefennikel til at give lidt let højde, så kan det ikke blive nemmere at holde for det vil dække jorden helt, og give masser af blade, bær og blomster til at spise hele sommeren. Hvis man vælger forskellige hosta og daglijer med forskellig blomstringstid har man de fineste spiselige blomster i meget lang tid. Man kan underplante med skovjordbær og langs kanten. Rabarber dør lidt ned om sommeren, men så er der hosta til at dække bedet til rabarberen kommer igen i august.

    Et Bivenligt Bed

    Blåt - violet forårsbed

    Jeg har haft et par meget vellykkede bede i år, et blåt-violet bed slut maj og juni med Knopurt i nogle af de mørke farver, nepeta af forskellig slags sibirisk iris, akelejer, og blomstrende salvier, både den spiselige og nogle salvia nemorosa. En meget fin Verbascum 'Gainsborough' i en lys gul der går smukt til blåt og lilla

    Et sommerbed

    Med klokkeblomster af forskellig slags bla. Ferskenbladet klokke, og Campanula tracelium, Anisisop, Monarda beauty of cobham, den høje hvidgrønne Agastache nepetiodes, Citronkatteurt og mørke dagliljer for at få en helt anden bladform.

    Sensommerbed

    Dette bed er i blomst lige nu med:

    Krydderurtebed

    Med:

    Og nogle en filterrederlighed af geranium phaeum, imellem og et par høje Sanguisorba som stikker op mellem de lavere urter, Rude som har fine limegrønne blomster og blågrønt køv, Carryurt for den grå farve og gule blomster, så det hele ikke er alt for tone i tone, og det er spiseligt og meget, meget smukt.

    Hvert bed behøver ikke være mere end 1-2 m2, og så er der knald på når det er.

    Du kan se mine staudeplanter her:
    Mine Stauder
    Og krydderurter her:
    Mine Krydderurter
    Men vi har naturligvis mere at vælge imellem i planteskolen

    Så dine stauder

    Stauder er flerårige blomstrende, planter der dør ned om vinteren, og kommer igen år efter år. Stauder er nemme at få til at vokse fra frø hvis man lige er klar over et par indledende facts. Vores frø er som regel kuldebehandlede, og behøver generelt ikke en kuldebehandling.

    Frøene af visse arter, går nemt i såkaldt frøhvile, hvilket betyder at frøet skal opleve en vinter før de kan spire. En meget snedig måde at sikre at frøet ikke begynder at spire før forholdene er til det, men meget irriterende for dem der gerne vil have deres frø til at spire nu og her. Man kan snyde dem til at tro at der er gået en vinter ved simpelthen at blande frøene med fugtigt sand og komme dem i en plasticpose i køleskabet i 3 uger. Derefter fortsætter man efter metode 1*. Men mange frø er ikke så vanskelige og kan sås direkte efter metode 1*. Akelejer går f.eks. i frøhvile, men ikke altid, og jeg sår dem gerne om foråret, selvom bøgerne siger noget andet. Man kan evt. så halvdelen på den ene måde og halvdelen på den anden. Nogle frø af f.eks. Pæoner kan gå i så tung frøhvile, at de først skal gennemleve 2-3 sæsoner i jorden før de spirer. En hoved regel er ALDRIG at smide en bakke/potte med staudefrø ud, men lade den stå, de kommer op før eller senere. Der kan sagtens være aktivitet dernede i potten uden at man kan se det, f.eks. begynder mange frø med at lave rødder længe før de sender en spire op.

    Der er to metoder

    Metode 1*

    Man kan så om foråret. Så tyndt, og dæk frøene med sand eller sandblandet såmuld. Stil potterne ved ca. 20 grader til spirerne viser sig, hvorefter man sænker temperaturen ved at stille dem udendørs i skyggen til de er vokset lidt til. Det virker på de fleste frø. Hvis de mod forventning ikke spirer, så lad dem stå derude, sørg bare for at de ikke tørrer ud, og vent til næste forår. Lad være med at smide dem ud.

    Metode 2*

    Så om efteråret og lad dem stå ude i regn og rusk. De spirer så enten om efteråret eller det følgende forår. Det er kun en fordel at der ligger sne og is på bakkerne, det hjælper frøene til at spire.

    Friske frø er ikke gået i frøhvile, dvs. at hvis man høster sine egne frø når de akkurat er modne i løbet af sommeren/efteråret og sår dem med det samme, så spirer de utroligt hurtigt. Nogle arter venter dog med at komme op til det følgende forår. Det er den eneste måde at frøså f.eks. Juleroser og Påskeklokker. Der er frø til min. 10 planter men som regel mange flere planter i poserne.

    Se mine staudefrø her