Skærmplanter

Skærmplanter er en forunderlig familie, som både rummer de fleste af vores krydderurter, masser af grøntsager, og rigtig mange fine krydderier. De er dejlige at dyrke og meget, meget moderne i staudebede, i potter, og ikke mindst i buketter fordi de har en helt anden vækstform, og lethed mellem de mere traditionelle stauder og blomster.

Bier og alle mulige andre insekter elsker skærmplanter, og man kan have dem i blomst både forår, sommer og efterår. Der er hårdføre og sarte, enårige og flerårige, og der er virkelig mange vi næsten ikke kender og stort set aldrig dyrker her i landet.
De fine blomsterskærme som de alle har til fælles, er velkomne i buketter, og til at lette på stemningen både i køkkenhaven i staudebede og i vildere haver

Skærmplanter - Grøntsager

En stor del skærmplanter dyrker vi som grøntsager, og de er toårige, så vi ser aldrig deres blomster medmindre man lader nogle overvintre for så at gå i blomst næste sommer. Og det er en god ide, dels elsker bier skærmblomster, og så er de så smukke og uventede i haven.
Pastinakker, persillerødder, gulerødder, selleri, kørvelrod, bladselleri, persille, er toårige urter hvor det vi almindeligvis dyrker er blade og rødder, som de danner første år.

Men året efter giver de det fineste flor, især gulerodsblomster som kan have fine lyserøde farver, hvis man dyrker mørke gulerødder, meget ligesom dens kusine 'Dara', som er en pyntegulerod vi dyrker som sommerblomst. Pastinak har limegrønne lette skyer, Persille har grønne blomster og resten er hvide i mange nuancer.

Man skal ikke regne med bare at kunne tage en sorts ægte frø af dem, mange krydser livligt, men man kan jo bare prøve, for sjov, men man kan med lidt arbejde godt gøre det mere sikkert. Hvis man nu har en meget fin gulerodssort og gerne vil tage frø af dem graver man dem op i efteråret og planter dem igen et sted hvor de ikke kan krydse, f.eks. i drivhuset, hvor risikoen for krydsning er meget mindre.

Men hvad man absolut IKKE skal gøre er at tage frø af f.eks. gulerødder der går i blomst første år, det kan de nemt gøre hvis de bliver stressede af tørke eller kulde der vil komme masser af frø og umiddelbart er det fristende at tage dem, men de vil have en forkærlighed for allesammen at gå i frø første år og det betyder at man ALDRIG får gulerødder af dem, kun blomster, det samme gælder for rødbeder og porrer, selvom de er fra helt andre plante familier.

Persille

Kan man sagtens tage frø af hvis man er indforstået med at de også krydser, så de bredbladede og de krusede kan blive en blanding, persille er det stadigvæk. Det er et mas at så persille, i en række, de er en evighed om at komme op, jeg gør det meget sjældent, og slet ikke i køkkenhaven, det er både mere og smukkere at have persillen mellem sten på en gårdsplads eller i indkørslen, op ad huset hvor de er meget tørt, langs en sti, eller bare under lette træer og buske, i staudebedet, og steder hvor man ellers ikke ville så noget som helt har persille det fint, den skal bare have sol. Hvis man lader den være i fred og plukker hvad man skal bruge har man persille for evigt. Drys en pose persillefrø ud sådan et sted hvor der elles bare komme skvalderkål, og lad det ske. Hvis man gerne vi have persille under mere ordnede forhold på priller jeg er potte med Persille ud om foråret, der er jo 100 planter i sådan en.

Dild og koriander

Jeg får hundrede spørgsmål om hvordan man får dild og koriander til at lykkes, man drømmer om tykke buketter af dem, rigeligt til alt det man elsker med masser af dild, fisk og nye kartofler, nye rødbeder med bjerge af dild, al det asiatiske mad hvor man endeligt kan få nok koriander der smager af noget, og så får man en tynd række små usle pivede planter som straks går i blomst og så er det slut.

Men det er jo de nemmeste urter overhovedet at så, men KUN om foråret og om efteråret, om sommeren går de i blomst med det samme, og bliver ikke rigtigt til noget, De skal sås stort set oven på jorden, bare trykkes ned med hånden eller bagsiden af en rive, hvis de bliver sået mere end få mm. for dybt spirer de ikke. Og så skal man holde det fugtigt mens de spirer, ellers dør de små spirer af tørst og tørrer ud. Begge dele lykkes også fint i halvskygge. Jeg sår dem med 14 dages mellemrum fra 1. marts til 1. maj- og så igen fra 1. august og i drivhuset om vinteren.

Hvis man drømmer om krondild, som er en krydderurt helt i sin egen klasse, med en smag som ligger rineligt langt fra bladdild, så er det bare en række dild sået i april der får lov til at blive store og blomstre, de skal tyndes til 3-4 cm imellem planterne. Det er en af de bedste urter jeg kender til fisk til alle syltetingene selvfølgeligt, til bagte rødbeder, og kogt med kartoflerne. Dild er også helt utroligt fin i buketter, jeg sår den sammen med sommerblomster i klatter i haven, og det er smukt.

Koriander kan spises i alle stadier, de unge blade der ligne persille, de blade som kommer efter der ligner grov dild, blomsterne, de unge grønne frø som har ren sælsom evne til at smage af både frisk og tørret koriander, og de tørre frø.

Fennikel

Er et helt kapitel for sig. knoldfennikel er både en meget dejlig grøntsag så længe den er helt ung og dem kan man stort set ikke købe sig til, Ingen italiener ville spise de trævlede tørre fennikel vi har, og i hvert fald kun det inderste og saftigste af dem. Når man dyrke dem selv kan man tage knoldene når de er allerbedst og så lade resten gå i blomst, for fennikelblomster er måske mit yndlings krydderi, både når de en ny udsprungne, når de er fyldt med gylden fedtet duftende pollen og når de har dannet friske frø er de en gave i køkkenet.

De har en sødme, krydret anisduft og en evne til at forstærke smage og få dem til at hænge sammen, i alt man bruger dem til. Alle grøntsager, salater, fisk, kylling, rodfrugter, jordbær, rabarber, æbler. Og så er blomsterne gode i buketter, Vi høster hele planter når de blomster, og tørre stænglerne og blomsterne, stænglerne bruger man til supper, især fiskesuppe og muslinger, det at lægge under alt muligt man stegt i ovnen, i bunden af stegesoen og taginer. Bladene er ikke så spændende, dem piller vi som regel af.

Knoldselleri

Er en ting mange vælger ikke at dyrke, men tro mig de er uendeligt meget bedre end dem man kan købe og så får man også glæde af toppene, en meget fin ting i supper og vinterretter, jeg har bare en pose i fryseren og kan bruge dem lidt ad gangen. Sellerier kan man lade vokse til fodbold størrelse, eller høste dem små, og møre, og så er de bedst. Jeg bager dem hele, eller koger dem i en grøntbouillon, top med cremolata, et par ansjoser og det er himlen. Selleri skal sås i februar for at nå det. Andet år går de i blomst, og de er meget, meget fine, hele toppen med blomster er en mildt selleri smagende krydderurt.

Frøene af de spiselige skærmplanter har alle en fin virkning mod ondt i maven, i Indien spiser man sukkerovertrukne fennikelfrø ved slutningen af måltidet, i Tyskland og hele Østeuropa kommer man kommen i sauerkraut og vi krydrer vores julerødkål for at mindske overdreven prutning.
Men så er der jo alle de andre, dem vi ikke kender så godt og det er sjovt i sig selv.

De flerårige skærmplanter

skal sås nu Udendørs i en bakke, - for lige at få den kulde der skal til for at de kan spire, for frøenes indre æggeur fortæller dem at de først skal spire når det har været koldt i nogle uger.

Persilleselleri

Er urformen for selleri, det er fra den man i tidens løb har udvalgt både blegselleri og knoldselleri, det ligner en storvokset glatbladet Persille, og smagen er en fin blanding af mange urter, selleri, løvstikke, persille, kommen. Den er en selvfølge i stort set alle sydeuropæiske 'Soffritto' Den blanding af urter, krydderier, chili hvidløg og løg man steger langsomt og længe i olivenolie før man kommer resten af ingredienserne i. og hvis man ikke laver sådan en, kan det være grunden til at ens mad ikke smager som man gerne vil have den til. For olien optager og frigiver alle de fedtoplæselige smagsstoffer i krydringen, de vandoplæselige trækker ud når man hælder en form for væske på.

Bjørnerod

Meum athamanticum

En nordisk flerårig skærmpante med fint lysegrønt løv, men mere tykbladet end dild, bladene ligner pynteasparges- en stueplante. Bjørnerod bliver en smuk staude, ca. 40 cm høj, med hvide skærme og trives fint i en potte. Smagen er kompleks, dild, persille, lidt kommen og selleri, og det hele kan spises.

Skotsk Lostilk

Ligusticum scoticum

Er urten hvis man synes løvstikke er for meget, i praksis er den en lav løvstikke, max 50 cm, med mildere smag, og så dør den ikke lige pludseligt som løvstikke, der kan være kortlivet. Den er meget sjælden i Danmark, trives Langs havet, og tåler tørke

Kvan

Angelica spp.

Er måske ikke ligefrem sjælden, men de bliver dyrket for lidt, for det er den mest imponerede plante, den bliver gerne op til 3 meter, første år en rose, andet år bruger den enten på at blive endnu større eller blomstre, men mange blomstrer først tredje år. Blomsterne er store halvrunde skærme i en fin lysegrøn, trives allevegne, og når man først har dem, så sår de sig så man ikke kommer til at mangle dem nogen sinde.

De har en evne til at placere sig steder hvor de vækker opsigt, midt på terrassen, klods op af drivhuset, de er simpelthen opmærksomhedskrævende og det forstår man godt når de nu har brugt et par år på at blive så smukke som de kan, vi man også gerne anerkendes. Frøene er meget aromatiske og kan bruges som krydderi, de minder meget om Golpar - og kan bruges i stedet for den, (se mere under bjørneklo), og er også en fin røgelse. Rødderne har talrige medicinske egenskaber, og især A. dahurica er meget brugt i kinesisk medicin og de unge stilke kan kandiseres og bruges som slik og dessertpynt, Jeg bruger i sandhedens interesse kun kvan til rabarber, hvor den giver en helt ubeskrivelig, men meget dejlig smag, og så behøver man ikke så meget sukker, det er ikke fordi den søder, og jeg ved ikke hvorfor, men kvanen gør bare underværker. I alt med rabarber.

Der findes mange arter kvan, og hvis man ikke synes der er plads, så kan man dyrke den Iberiske kvan, som har en helt anderledes måde, max 1 m med så blanke tykke blade at man tænker det er en eksotisk og sart ting, Rød kvan, Koreansk kvan, og endelig den kinesiske kvan, alle meget smukke og max 1 m.
Bjergkvan, Maori kvan er også en mere overkommelig model kvan Vild, hårdfør flerårig skærmplante fra New Zealand, hele planten er spiselig, smukke blade og cremefarvede skærme i sensommeren, 40-50 cm. God biplante, sås oven på jorden, hele planten har en fin anissmag.

Strandfennikel

Chrithmum maritimum

er en overdådigt smuk flerårig skærmplante, med tykke gråduggede blade og grøn-gule blomster, den trives i sagens natur ved havet, i virkelig elendig jord, og smager af salt, fennikel, anis og kørvel og lidt af citron, den er dejlig i salater, til fisk, muslinger, brugt som tang i ris og sushi, eller syltet hvor den bevarer sin sprødhed. Det er ikke det samme som kveller, selvom begge er strand- og klippeplanter der kræver meget lidt vand og gødning. Hvis man Ikke har to sten den kan vokse imellem, er en potte med sandjord og sten bedst.

Ammi visnaga

Er en vidunderlig sommerblomst, med overdådige hvide skærme, og de fineste sammenkrøllede frøstande, præcis som andre vilde gulerødder, som man har brugt til tandstikkere siden oldtiden. Man kan stadig købe dm på gaden i Nordafrika, og de har faktisk den helt rigtige spændstighed til at stange tænder med, uden at de knækker. Den bliver stor og bred 1m x 60 cm, og en række i køkkenhaven eller i en stor potte vil være levende af insekter i hele blomstringen, den kan spises, og smager som gulerodsløv, godt i mindre mængder, og har en lang række helse egenskaber som du kan se på linket nederst.

Sødskærm

Myrrhis odorata

Er en staude, en stor og frodig og meget tidlig en, med først bløde, lodne anisduftende blade man kan spise som krydderurt, de unge skud kan også spises som en mere substantiel grøntsag, dampet eller stegt, lidt senere blomstrer de fine cremefarvede skærme og til sidst de brune frøstande, som mens de er grønne har smag af kongen af Danmarks bolcher, et yndet slik i haven da mine børn var små.

Zizia aurea- Gylden løvstikke

Flerårig, ca. 50 cm, med helt gule blomster, hvad der er sjældent blandt skærmplanter, planten er let og fin, og trives næsten overalt. smagen er ikke som løvstikke, men anis-dild-persille.

Almindelig bjørneklo

Heracleum spondylium

Dette er ikke den invasive kæmpebjørneklo, men en mindre art, som stadig er mageløst flot, som er en virkelig god plante for bier, biller, fluer og alle mulige andre insekter. De unge skud spises mange steder i verden, tilberedt, og frøene er meget aromatiske, en af de arter bjørneklo hvis frø som bruges som krydderi og røgelse - Golpar- i Iran., trives også i mager jord. 1-1½ m.

Hareøre

Hareøre er en 50 cm høj meget yndig og dekorativ fætter til dild, enårig, men ligner en euphorbia. Fin både som frisk blomst og tørret, løfter buketter med mere kulørte blomster, løvet er blågrønt, blomsterne lette og limegrønne. Hele planten er spiselig som krydderurt. Og så er der selvfølgelig Krydderurten fennikel, Anis, Kongekommen-Ajowan, kørvel, spidskommen, og Sort spidskommen. som man kan dyrke som en i haven, Kommen er toårig og blomstrer først andet år, og man kan spise både blomster, blade og frø af dem alle.

Hvis man gerne vil vide mere om alle disse planters egenskaber kan jeg kun anbefale PFAF. En helt troværdig database over tusindvis af planter og deres helbredende og andre egenskaber som jeg ikke må skrive om - hverken her eller i netbutikken fordi jeg sælger frø og planter.

Du kan finde PFAF ved at trykke her

Skærmplante familien rummer også nogle af de giftigste planter vi har. Hvis man dyrker sine egne, kan man lære dem at kende, og jeg vil ikke anbefale nogen at plukke skærmplanter til at spise i naturen før man har et ret indgående kendskab, når man først har det er det sikkert nok. Nogen, især bjørneklo, pastinak og kvan kan gøre huden følsom over for sollys, hvis man er særligt sart, men ikke som kæmpebjørneklo, som man har pligt til at bekæmpe i Danmark, den skal man slet ikke røre ved.

Lidt senere på sæsonen har vi de fleste af alle disse som planter, men lige nu kan du finde frøene her:

Find skærmplante frø her

Find grøntsager her