Physalis

Ærlig talt det lyder som en ondartet halssygdom, men Physalis er en plante familie med de sjoveste planter, og meget mindre besværlige end tomater.

De har alle de sjoveste Bobler uden om bærrene inden i, botanisk en Calyx. De tørrer ind og blæser rundt i haven hvor man kan glæde sig over det fine skelet der bliver tilbage når tiden har fjernet alt det bløde plantevæv.

Den mest kendte er en meget frodig - læs invasiv - staude.
Man kender den fordi den er uudryddelig og derfor findes i de fleste haver hvor nogen engang uforvarende har plantet den.
Physalis alkekengi Japansk Lygte, som får skrigorange japanlygter om efteråret, fine i buketter også tørrede. Planten er giftig, undtagen de modne bær inde i den orange calyx, men de smager virkelig dårligt.

Jeg han godt lide den, bare ikke i et staudebed hvor den vil kvæle alt andet end fredløs og gyldenris, som er lige så hidsige i deres væremåde.
De kan få et sted hvor det ikke gør noget at de møver, under en hæk, i et hjørne, eller man kan lave et helt bed med dem i græsplænen hvor de ikke kan løbe nogen steder.

Men dagens tekst er om de spiselige og dejlige, planter jeg dyrker i min have hvert år, fordi de er fordringsløse, frodige og giver en overdådighed af frugter/bær, som smager skønt på forskellige måder.
Tomatillo- Physalis ixocarpa, er en eksotisme i en have de skal forkultiveres ca nu, og er nemme at dyrke også på friland, hvor den vil så sig, så man bliver ved med at have dem. Planten skal faktisk helst ikke i drivhus for de bliver store, 1 x 1 m, og man skal have min. 2 styks for at få dem bestøvet. Sorten er ligegyldig for bestøvningen. Og der er mange, mange sorter, lilla , gule, grønne, i forskellig størrelse, og der er ikke den store forskel i smagen.

I Mexico vokser de vildt i majsmarkerne, og alle bruger dem i maden , hele tiden, det er en anden art Physalis philadelphica med lila- grønmelerede frugter og lidt mere syre end den alm Tomatillo.
Hvis man kan forestille sig en helt fast tomat, uden sødmen så er man der omtrent. Tomatillos holder ufatteligt længe, flere måneder i køleskabet, og det betyder at man kan bruge dem friske helt til jul. De er geniale i chilisauce, i salsa, chutney, raita, salater - også frugtsalater, råsyltet med eddike og sukker, i deserter, og så i syltetøj, kompot, sammenkogte ting - ligesom tomater, man skal nok få dem brugt, selvom en plante måske giver 6 kilo af dem over sæsonen.

Og så er der alle de andre spiselige, men som er søde, Ananaskirsebær, Physalis peruviana som også bliver enorme planter, og smager dejligt når de er mere modne end dem man kan købe dyrt hos grønthandleren.
Den lave ananaskirsebær - Jordbærkirsebær Physalis pruinosa er derimod mere overskuelig, og kan dyrkes i en potte, De har den godhed at falde af når de er modne, og de smager virkeligt godt, der falder sådan cirka en håndfuld af en plante hver dag i august - september.
Og så er der endnu flere arter, med søde bær og lidt større vækst, Kosak kirsebær, Physalis pubescens, Ciplukan, Physalis angulata som begge har lidt større frugter, og lidt større vækst dog uden at blive på størrelse med Ananaskirsebær. De er alle værd at dyrke. De holder også meget længe.