Auberginer
Auberginer kommer fra Indien, og har været dyrket i tusinder af år. Planten kom til Europa med araberne i den tidlige middelalder, sammen med alle de krydderier som arabiske handelsmænd hentede i fjernøsten,. På deres vej tilbage hentede de indiske krydderier og grøntsager, og havde den samme trafik den anden vej, som forsynende Indien med spidskommen ,kommen, koriander og andre europæiske krydderier. Ikke mange planter har deres egen farve, men aubergine er så særlig- og dejlig i farven at alle kalder denne særlige variant af violet for aubergine.Men det er nu en tilsnigelse, jeg vil skyde på at de fleste auberginer i verden har helt andre farver. Jeg har dyrket de strivrede ’Listada de Gandia’ and ’Udumalapet’, hvide tidlige ’Snowy’, den tidlige violette ’De Barbentane’, en del forskellige typer almindelige lilla og violette, og den italienske arvesort ’Rosa Bianca ’ / ’Rotonda Bianca Sfumata di Rosa’, som mere lyder som en Oreradiva end en aubergine. Den har en anden og saftigere konsistens and de andre sorter, der er store huller i det saftige kød, som smager fantastisk stegt i olivenolie. Aubergine hedder ægplante i store dele af verden, og navnet stammer fra en europæisk sort, som stadig kan fås, ’Bianca al uovo’og fuldstændigt ligner et cremehvidt æg, den er særligt frodig, mild og meget smuk.
Auberginer er en natskygge ligesom kartofler, chili og tomater, og ligesom med dem var man meget skeptisk over deres spiselighed da de kom til Europa. Auberginer blev dyrket som prydplanter til at blære sig med, og det kan man sagtens gøre stadig væk. Auberginer er de flottest tænkelige potteplanter, frodige op til 1½ meter høje, smukke blade, store lavendelblå blomster og eksotiske frugter som kan være alt fra kirsebærstore til en E skål, lilla, violette, orange, grønne, lyserøde, hvide, stribede. gule…..
Den er flerårig ligesom chili. det kræver en frostfri overvintring, og jeg har endnu ikke prøvet det selv.
Lad det være sagt med det samme, men skal ikke dyrke auberginer for at få et enormt udbytte, heller ikke fordi de smager helt væsensforskelligt fra købte auberginer. Man skal dyrke dem for deres skønhed, for sjov, og fordi man kan få sorter som både smager bedre og er så helt utroligt forskelligartede at man bare må prøve dem.
De dyrkes præcist som tomater, så ved 25 C. indendørs, pot om i tide, gød og vand, og ha dem enten i meget store potter udendørs et beskyttet sted, eller i drivhus.
Knib toppen af planten når den er ca. 35 cm, så den busker. Dusch med lunkent vand en gang imellem det bryder røde spindemider sig ikke om.
jeg har aldrig været ude for at planterne har fået kartoffelskimmel, men det er vel en mulighed.
Hvide fluer kan være en plage, stil planten uden for eller køb rovmider til drivhuset. Hvis der ikke dannes frugter er der for lidt luft og vind i drivhuset, luft ud og tag en tur med en lille pensel som føres nænsomt rundt i de åbne blomster.
En anden art Solanum aethiopicum, dyrkes på præcis samme måde og har de mest utrolige orange- røde- gule- stribede runde frugter som ved et overfladisk blik ligner tomater. De smager meget kraftigt, skal plukkes unge, og er ikke bitre. Sorter kan være ’Goyo Kumba’ eller ’Turkish egg’.
En tredje art natskygge der dyrkes og spises som aubergine Solanum integrifolium. ’Scarlet Chinese’, er en stor og frodig, plante, meget fin i potter, med lilla stængler og en lilla tone i bladene, og røde frugter som ligner små miniature græskar. Frugterne er lidt mere bitre end andre auberginer, og bitterhed er noget man elsker i Asien, til vores store forbløffelse, - og bestemt ikke i Europa.
Det handler i høj grad om friskhed, og så handler det om at plukke dem før frøene udvikles. Frugterne er bedst før frøene modner. Modne frø indeholder et forstadie til nikotin og er bitre. 10 kg auberginekød indeholder cirka det samme mængde nikotin som en cigaret. Det er nok ikke noget man skal bekymre sig om, aubergine er ikke ligefrem et basisfødemiddel hos os. Men det gør dem en anelse bitre hvis de er lidt for modne.
Så længe frugterne er blanke er de fine at spise, når de bliver matte er de over toppen og kan hænge så man kan tage frø af dem. Frøene presses ud af snitfladen og tørres. De krydser ikke særligt nemt, medmindre man selv har været ude og krydsbestøve flere sorter med en pensel..
Og når man så står der, engang i september og er ved at være træt af aubergine, så skal man huske at i Indien laver de den yndigste chutney af dem ala mango Chutney, og i Sydspanien bliver de syltet ala grønne tomater i en stærk citronsyrlig sukkerlage og brugt til desserter og begge dele er virkelig godt..