|
Nede bagerst i fuglebjerggaards gamle frugthave har vi et ganske usædvanligt æbletræ stående. I sig selv er træet smukt med sin meget høje alder, måske mere end 100 år, tykke, grålige stamme, knudrede grene og sin meget velformede høje, hvælvede, udbredte krone med de lavt hængende grene.
Og selve æblerne lyser nærmest blegt citrongyldent med en ganske svag tone af rosé i den solede kind. Den fine, fedtede hud er sine steder dækket af små, lysebrune prikker og et elegant rustagtigt korknet, der stråler ud fra stilkens hule, og giver mindelser om andre aldersstegne æblesorter. Kan ungerne få lov til at vælge, siger de altid ‘Gul Hemmingstrup’ til madpakken – og hvor som helst det ligger sammen med andre æbler, bliver det altid spist først. Og så er det vidunderligt til most, til herlige kager og æbleretter. Det kan gemmes, som Filippa, til hen i januar. I 3-4 måneder glæder dette æble sine omgivelser langt ud over det normale.
C. Matthiesen, skrev om æblet i sit værk ‘Dansk frugt’ fra 1913. For at gengive præcision i oplysningerne og tidens ånd citerer jeg Matthiesen (side 204): ‘Kansler- eller Kanselæble. Hvorfra dette dejlige Æble stammer, kan ikke oplyses. I Dansk Havetidende for 1880, Side 60, oplyser daværende Gartner Brummerstedt paa Gaunø, at der dengang fandtes hundredaarige Træer af denne Sort i Gaunø Slotshave, hvor den gaar under Navnet ‘det hvide Æble’. Brummerstedt antog, at det var indført sammen eller samtidig med ‘det røde Æble’, det vil sige Skovfogedæblet. Jeg har senere fundet et træ, dog et yngere af samme Sort i Skovfogedhaven ved Lov Sønderskov, ligesom jeg har modtaget Frugter fra Lindersvold Have ved Præstø – Lindersvold tilhører Gaunø – samt fra Vallø Slotshave; rimeligvis træffes Sorten flere Steder i Sydsjælland, men træerne på Gaunø er de ældste. Wøldike omtaler den ikke i sine Optegnelser og har rimeligvis ikke kendt den. Tyske Sortskendere, hvem jeg har vist Frugten, har ikke kendt den, lige så lidt som de i sin Tid kendte Skovfogedæblet. Hvorvidt vi her har en oprindelig dansk Sort eller en fremmed for os, lader sig næppe nogensinde oplyse, lige så lidt for denne som for Skovfogedæblets vedkommende. – Med hensyn til Navnet, da har jeg ikke kunne skaffe oplyst, hvilken Stavemaade, der er den rigtige, den sidste synes dog meningsløs, den første kunne vel stå i Forbindelse med, at en tidligere Ejer af Gaunø var Storkansler i Danmark’.
Derudover beskriver Matthiesen selve frugten og fremhæver bl.a., at den regnes for den fineste bordfrugt, og at Brummerstedt har meddelt ham, at æblet på Gaunø værdsættes lige så højt som Gråsteneræblet. Oplysningerne om træets dyrkningsforhold begrænser sig til, at træet skulle være noget sent om at komme i bæring, ‘men da Bæredygtigheden først var indtraadt, svigtede det aldrig, men bar hvert aar og oftest meget rigt.’
Spørgsmålet er, om sorten er ligeså modtageligt for sygdomme som de andre mest velsmagende æbler, fx Gråsten og Cox Orange. Intet tyder på det. Det gamle træ giver mange sunde æbler, selvom der også er skurv på frugterne og træet har kræft. De unge træer ser meget livskraftige ud – også bedre end netop unge træer af fx Cox Orange.
Hvorfor det forsvandt er en gåde. Enten skyldes det det simple faktum, at moderne markedsføring ikke er noget nyt. I planteskolerne og erhvervsfrugtavlen blev der satset på det mest kendte, de vindende sorter, også for 100 år siden. Og her kom Kansler bare ikke med i opløbet og blev glemt. Eller også har den en fejl. Men hvilken? Og hvorfor skulle familien Nielsen på Fuglebjerggaard have taget fejl dengang for måske mere end hundrede år siden, da de anskaffede og plantede deres træer. De står der endnu og bærer frugt. Kansleræblet havde i henhold til beskrivelsen været kendt i 100 år på daværende tidspunkt, ligesom en af havens andre sorter, Nonnetitten eller Flaskeæblet. Tværtimod tror jeg, familien Nielsen var endog meget kyndige – de gjorde ikke bare som naboen. Deres valg af Gascoignes Scarlett viser således, hvordan de også var på forkant. De var oplyste, bevidste, eksperimenterende, modige og åbne. Moderne med andre ord. For mere end 100 år siden.
|
