|
Sorten er kendt, værdsat og til at få fat i både som frugt og som træ. Mange er vokset op med den i haven, fordi den er en af de yngste, traditionelle sorter. Sorten findes i sin oprindelige rød-grønne udgave og i en rød, som kaldes Rød Ingrid Marie eller Karin Schneider.
Den blev oprindelig fundet i 1916 som et lille, selvsået træ, der stod midt i en hindbærplante i skolehaven ved Høed Skole på Fyn. Det lille æbletræ fik lov til at vokse, da det jo altid kunne podes – og efter nogle år viste det sig at give fine æbler, der mindede om et nærtstående Cox Orange. Først på Fyn og siden på Sjælland begyndte gartnerne at formere træet, og sidst i 30-erne var sorten udbredt og kendt. Den røde variant blev fundet i starten af 40-erne i Jylland.
Sortens store popularitet skyldes, at træet er ganske sundt og produktivt, og at æblerne har en god smag, der kan minde om Cox Orange. Æblerne kan bruges fra november til januar især som bordfrugt. Trods sortens store popularitet har æblerne ikke den sublime karakter som fx Filippa eller ikke mindst Cox Orange. Den må derfor opfattes som en erstatning på steder, hvor det er for vanskeligt at få Cox Orange til at lykkes.
Dyrkningsmæssigt er den nem at have med at gøre – æblerne hænger godt fast, selvom efterårsrusken gør sit for at få frugten til at falde. Og det er vigtigt, for at æblerne får deres flotte mørkerøde farve: De skal hænge til sent i oktober. |
