Hvedeknopper

Hvedeknopper er ikke kun til elefanter og store bededag, hveder er godt - tit.
Hvis man former dejen til boller, får man krydderboller. Begge slags skal flækkes og ristes. En flækket ovnristet hvedeknop bliver til en hvede, den skal flækkes igen, inden den smøres med smør.
I traditionelle opskrifter er der absurd meget gær, her er fremgangsmåden en anden og man kan nøjes med 25 g.

Lun mælken, rør gæren ud i mælken.
Smuldr smørret i melet, kom mælk, sukker og kardemomme i og ælt dejen grundigt. Lad den hæve i en skål på køkkenbordet til dobbelt størrelse.
Slå dejen ned og form den til 24 boller. Stil dem helt tæt i en bradepande eller ildfast fad foret med bagepapir. Fadet skal passe i størrelsen ellers bliver de for flade. Film pladen løst og stil den i køleskabet til næste morgen, hvis man laver dejen om aftenen, ellers fra morgen til aften.
Hvis bollerne er hævet flot op næste morgen kommer man dem direkte i ovnen ved 200 grader og bager dem 20 min.
Hvis man synes de trænger til det, eller gerne vil have dem ekstra luftige, stiller man pladen over en stor gryde kogende vand til de er hævet op, og bager dem bagefter.