Flere krydderier og opskrifter…

Krydderierne kan købes i netbutikken…

Orangeblomstvand

Destillat af pomeransblomster. Bruges i salater, kager, til frugt og bær, couscou seller som parfume til at duppe bag orene, .

Orangeblomstvand tilsættes, efter at retten/kagen er færdig, og i beskedne mængder. Det bruges til at forstærke citrussmagen, og give en orientalsk drejning til kendte salater.

Vi forhandler økologisk orangeblomstvand i netbutikken.

Appelsinsalat med granatæble

Altid forfriskende, dejlig salat at spise hele vinteren. Man kan kombinere med sprød cossalat, saftige rødløg, røde pebre, forårsløg, oliven, radiser, .Frisk mynte, basilikum, persille og koriander er dejligt til appelsinerne.

Husk at dressingen skal balancere søde appelsiner, den skal være syrlig af helst både æbleeddike og citronsaft. Fed grøn olivenolie er det eneste der dur. Rigeligt salt og masser af friskkværnet sort peber skal der til. Hvidløg er godt, men ikke en nødvendighed. Spis den som forret, til alt med ris, cous cous og bulgur, til lammekød, fisk, kylling eller kanin.

1 kg søde appelsiner, 2 rødløg, ½ dl olivenolie, satt og peber, ½ dl orangeblomstvand,

Skære skrællen af appelsinerne, og skær dem i tynde skiver, læg dem ud på et fad og rør dressingen sammen. Hæld over og pynt med rødløg, oliven, radiser, granatæblekerne ... og urter.

Marokkansk salat

til 4 -6 personer

½ kg kogte rødbeder skåret i meget tynde skiver, ½ kg gulerødder skåret i meget tynde skiver på mandolinejern.2 håndfulde frisk spinat revet i mindre stykker. Romainesalat plukket i mindre , men stadig store stykker.

Dressing som til appelsinsalaten-. Pynt med frisk mynte, frisk bredbladet persille, oliven, ristede pinjekerner og rosenblade.

Rødebedesalat med kanel

glem alt om syrlig­hed og salt, i marokko gør de det helt modsatte, og nøjes med at understrege det sødlige i rødbederne.

Skær bagte, pillede rødbeder i tynde skiver, bred dem ud på et fad. Rør en marinade af appelsinsaft, olivenolie, persille, sukker og orangeblomstvand. Hæld over rødbederne og lad dem trække lidt. Drys med stødt kanel.

Siena kager- Ricciarelli

Den italienske version af bløde marcipankager, ricciarelli er en fantastisk ting. Appelsinsma­gen, som man yderligere kan forstærke med orangeblomstvand giver både en duft af Siena, og det lykkelige arabien.

250 g spanske, smuttede mandler, 200 g sukker, 50 g syltet orange skal, 2 æggehvider, 1 nip bagepulver, 2 spsk orangeblomstvand, flormelisdrys

Mal mandlerne i foodprocessor med pomeransskallen til det er fuldstændigt pulveriseret. Bland til en dej med resten af ingredienserne minus flormelis. Rul dejen til pølser mellem håndfladerne. De skal være ca 2 cm tykke og 6 cm lange. Læg dem rå bagepapir på en plade. de flader ikke ud under bagningen. Tryk pølserne ud til hver sin aflange, tilspidsede kage, på ca 5X8 c. Drys med et tykt lag flormelis. Bag ved 175 grader i ca et kvarter. De skal ikke være brune, men måske en smule gyldne i kanterne.

Granatæble i orangeblomstvand

Overvældede smuk og parfumeret, og en helt utrolig vellykket kombination.

Spis som snack, til en kage, over is, eller bare som en let dessert.

Vælg de arabiske eller iranske granatæbler med de syrlige mørkt granatrøde kerner, ikke de spanske som er blege og for søde.

Skær dem over på midten, og bank kernerne ud ved at dunke skrællen udenpå med en grydeske. Først sker der ingen ting, så rasler kernerne ud, til frugten er tom. Man undgår langt det meste af den hvide bitre inderskal, evt småstykker pilles fra.

Rør kernene i en skål med 2-3 spsk rørsukker og lidt orangeblomstvand, og lad det stå til sukkeret er opløst. Fyld kernerne op i fine glas og hæld ufortyndet orangeblomstvand på til det lige akkurat ikke dækker frugten.

Lad det trække koldt i en times tid, eller mere.

Man kan gøre det same med rosensaft og rosenvand... og det vil smage mindst lige så uartigt.

Flere krydderier og opskrifter…

Krydderierne kan købes i netbutikken…