Kom og besøg Fuglebjerggaard

Vi har i tidens løb haft mange forskellige aktiviteter her på gården.

Her er hvad der sker i øjeblikket:

Vi har mange have- sanke- frø- krydderurte - oma kurser, om foråret. Fermenteringskurus om efteråret.

Vi holder skønne middage både i efterårsferien, til jul, påske, pinse og om sommeren. Med den dejligste sæson-mad fra marken, haven og skoven.

Du kan melde dig til disse hyggelige og overdådige arrangementer i netbutikken.

Vi har får og lam, uldgrise med masser af smågrise , en enkelt ged, Løbeænder, to haner, og en gudsvelsignelse af kattekillinger og katte.
Vi dyrker vores marker, plantager, og køkkenhaven hvor vi laver planter, frø, frugt og grønt, urter og blomster, stiklinger, sære spiselige planter og rødder, knolde og løg til os selv, landhandelen og netbutikken.
Vi har en meget fin planteskole som på ingen måde ligner et havecenter, hvor vi dyrker så mange planter selv som vi kan nå, og desuden har en mængde indkøbte stauder, bær og frugtræer mmm.
Vi har selvpluk af bær, og man kan se her på forsiden hvad vi har pt. Hvis der ikke står noget så har vi ikke selvpluk lige der.

Du er velkommen til at komme og besøge det hele alle hverdage og lørdage 10-16.00 fra 1. april til Jul, Søndag har vi meget lukket.

Uden for sæsonen har vi lukket, undtagen for afhentning af bestilte varer.

Vi har ikke butik på gården, den ligger nu i Jægersborggade 17