Nyhedsbrev no. 54 fra Fuglebjerggaard  
November 2009
 

Ny netbutik

    

 

Nyt design og billeder!
Endelig er vores nye, smukkere, mere velassorterede og først og fremmest mere illustrerede webshop i luften. Der er fotos på næsten alle frø, så det er nemmere, mere informativt og sjovere at vælge. Der er mange flere frø at vælge imellem, og ikke mindst mulighed for at lave uimodståelige knaldtilbud! Vi ved jo godt at vores kunder er civiliserede og besindige mennesker, som er uimodtagelige for den slags, men det er sjovt alligevel.

 

Bare nyt!

 
Vi har også udvidet med Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs skarpe knive, i damascener stål, mange flere blærede og fine økologiske Theer, og en hele del nye krydderier. Heriblandt et fint udvalg af vores hjemmedyrkede tørrede chili
 

Nyt i netbutikken: Øl!

 
Som noget helt nyt kan man nu endelig købe Pers skønne øller i netbutikken, fint for mennesker der bor langt væk fra Fuglebjerggaard.
 

Tid til bestilling af podekviste.

 
Og så er det tid hvis du vil bestille podekviste af æbler, cideræbler og kvædesorter, det skal ske inden den 15. januar. Cidersorter og kvædesorter opdateres snarest.
Netbutikkens åbnings tilbud i den første uge:  

 

 

 

 

Cleome Rose Queen, lav edderkoppeplante til krukker, i klart pink. 5.-
Nigella Miss Jekyll, meget mørkeblå jomfru i det grønne. 10.-
Verbena Bonariensis , en- eller flerårig høj, lillablomstrende kultplante. 10.- Kæmpe Spidskål Filderkraut, Øko. 10.-
Pak Choi Øko, 10.-
Stokroser i blandede farver. 10.-
Studenternellikker i blandede farver. 5.-
Klinte, høj, smuk lilla sommerblomst. 10.-
Æseltidsel, høj, gråløvet stikkende og meget smuk tidsel, toårig. 5.-
Kornvalmuer i pastelfarver. 10.-
Kornblomst Black ball. 10.-
Violfrøstjerne , vidunderlig let staude. 10.-
Økologisk vanille, Tea Cut i laber dåse, normalpris 160.-, tilbud 100.-
- økologisk bourbonvanille fra plantager på Madagascar, skåret i tynde stykker, lige til at bruge i kager, varme drikke, og i maden.
  

Jul på Fuglebjerggaard

 

Vi har åbent de tre lørdage den 5., 12. og 19. december kl.  10-16. Gården er pyntet op, Vores arabiske festtelt er stillet op hvor man kan nyde  varme drikke, koldt øl, julede kager, og  lidt at spise. Bageriet  bugner og dufter af brød, kager og andet julebag. Buktikken er fuld af skønne sager, øl, julepynt, syltede delikatesser, krydderier, pølser og sul og alt vores øvrige fuldstændigt uundværlige dimsedut  til  den økologiske jul.
 

Jule TV

Camilla er ved at optage to udsendelser om julemaden, som bliver sendt søndag den 13. og 20. december kl. 20.00
 

Vinter TV

 
Man kan også begynde at glæde sig til serien ’Camillas sorte gryde’, 8 programmer om mad det tager tid at lave, som sendes  i januar og februar.

 

Med venlig hilsen

Camilla Plum og Per Kølster