INDHOLD:

CAMILLA’S FRØ – NETSHOP! – KURSUSTILBUD

+ Invitation til stormøde om FARMERS MARKETs på Christiansborg 3. marts

 

 

 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

KÆRE FRØ - OG HAVE - INTERESSEREDE!

Frø til alle havens blomster, grøntsager og krydderurter, de bedste, smukkeste, robuste og de mest velsmagende sorter til have og drivhus.

Der er mange nye sorter af grøntsager og blomster, særligt mange nye tomater, chili, blomster og salater. Og selvfølgelig alle de gamle, dejlige.

Artiskokkerne skal sås nu!! Det må ligge dybt i vores gener, for uanset sne og sjask så kribler det i fingrene for at komme i gang hos alle der elsker have. Det haster nu ikke for langt de fleste afgrøders vedkommende, men lige artiskokker skal sås nu for at de kan nå at blive de enorme frodige planter de kan blive. Så dem indendørs i små potter, i vindueskarmen, med en plasticpose, der er prikket huller i, over til at holde på fugtigheden. De må ikke stå lige over en radiator. Tag posen af en gang om dagen, så de får lidt luft, så frøene ikke rådner.

Frøene bestiles på mail, betales via netbank, check, eller overføres til vores konto.

Al info på http://www.fuglebjerggaard.d Frøene kan naturligvis også købes i butikken.

 

 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

NET-SHOP

For at forenkle bestilling og betaling arbejder vi intenst på at åbne for vores kommende net-shop. Det første vi vil forhandle i shoppen er Camillas frø samt vores kurser og gavekort. Siden er det planen også at forhandle Camilla nye krydderiserie. Og meget andet kan tænkes hen ad vejen. Men det vigtigste er stadig at besøge gården og butikken her, som fortsat vil bugne af dejlige økovarer mv.

Butikken har nu åben hver lørdag fra 10 til 16

 

 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

 KURSER

Vi vil blot henlede opmærksomheden på, at vores kursusplan nu rækker helt frem til dette års udgang:

Spændende kursus i podning (23. marts), bryggekurser (mange datoer) plus Camillas bage- og kogeskole se http://www.fuglebjerggaard.dk/Fuglebjerggard/kogeskole.htm

 

 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

 NÆSTE NYHEDSBREV

Vi udsender forhåbentlig meget snart en melding om at shoppen er i luften. Og så vil der være en masse om øl og Pers bog ’Alle tiders Øl’ på Politikens Forlag (udkommer 26. marts). Du kan også følge med på http://www.fuglebjerggaard.dk

 

 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

KÆRE MAD - INTERESSEREDE:

Invitation til Stormøde om Farmers Markets

Et initiativ fra Oprør Fra Maven:

Lørdag den 3. marts kl. 14-18 på Christiansborg
Mødet er åbent for alle interesserede. Konceptet for Farmer's Markets præsenteres og drøftes. Der vil på mødet blive tid til såvel oplæg som diskussion, og vi slutter med at identificere lokale ildsjæle, danne arbejdsgrupper og nedsætte en følgegruppe.
Formålet er:
At give forbrugerne mulighed for at skaffe de bedste lokale råvarer.

At give producenterne mulighed for at sælge råvarerne lokalt

At sætte gang i en udvikling, der efterspørger flere producenter af flere gode råvarer

At fremme lokal handel og lokalt forbrug

At fremme fair trade, også i Danmark

 Program:
Darina Allen, Kok, og leder af den verdenskendte Ballymaloe Cookery School i Cork, Irland, som med stor succes har kæmpet for farmers markets - vil åbne ballet og berette om Farmer's Markets i Irland.

John Higson, S.T.R.E.E.T, initiativtager til Stockholms og Malmøs "Bondens marked" samt til en portal med distribution og salg af lokale produkter direkte til restauranter. Han fortæller om den svenske model
og erfaringer.

Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet holder oplæg om forbrugernes interesser og de regelsæt, som pt. gør det vanskeligere at lave markeder i DK end i resten af EU.

Karin Hvidtfeldt, dansk markedsdynamo, fortæller om sine omfattende erfaringer med at skabe markeder i Danmark.

Fie Hansen Hoeck. Tidligere direktør i bl.a. ISO-kæden, fortæller om madens veje fra producent til forbruger. Hvad er formålstjenligt? Er kæderne den eneste rigtige måde at sælge mad på? Savnes der alternativer?

Camilla Plum, næstformand i Oprør fra maven, vil fortælle om Oprør fra mavens intentioner.

Mikael Hansen, kok, ny formand for Kulinarisk Sydfyn og aktiv i Slow Food fortæller om deres erfaringer.

 Hvorfor?
Tiden er moden til at tænke alternativt, når det handler om den daglige mad og de daglige indkøb.
Vi kan få varer fra hele verden, men ikke fra vores egen.

Vi kan købe det hele, undtagen lokale, friske, økologiske varer af høj kvalitet.

Vi er mange, der gerne vil handle direkte, få det bedste, støtte lokal produktion.

Vi er også mange madproducenter, der gerne vil have mere ud af vores arbejde og handle mere direkte med dem, der skal spise vores varer.

Oprør Fra Maven tvivler på at friske, økologiske, lokale madvarer kan - eller skal - forhandles i det konventionelle system. Kæderne er ikke gearet til at handle med disse varer, producenterne kan ikke hamle
op med de komplicerede systemer og krav, der hersker i konventionel distribution.

Svaret er bl.a. Farmers Markets, lokale markeder hvor lokale producenter sælger direkte til dem, der skal spise maden. Det er ’fair trade’, også i Danmark, pengene går direkte til producenterne, ikke til mellemhandlere, og varerne går direkte til forbrugerne, uden at få lov til at blive gamle undervejs. Overalt i Europa og USA er disse markeder blevet en kolossal succes, og nu mener vi, at det er på tide at det
bliver vores tur.

 Hvordan?

Der etableres Farmers Markets overalt i Danmark -- som en begyndelse vil vi arbejde på at være med til i løbet af 2007-2008 at etablere 4-5 markeder spredt i hele landet. Der er tale om faste, markeder med hyppige frekvenser, ikke éngangs-markeder. Markederne etableres ved hjælp af lokale dynamoer i et samarbejde mellem kunder, producenter/avlere, kommune og fødevareregion, andre lokale handlende, samt foreningen Oprør Fra Maven. Markederne placeres i første omgang, hvor der er lokalt overskud og grobund til at få et marked op og køre. Produkterne skal fortrinsvist være biodynamiske eller økologiske og alternativt af meget høj kvalitet. Oprør Fra Mavens smagepanel sikrer kvaliteten og godkender producenter og produkter inden markedet.
På hjemmesiden http://www.oproerframaven.dk præsenteres en standard for Oprør fra Mavens Farmers Markets: Vores markedsstrategi, info om Oprør Fra Maven samt de arbejdspakker vi vil udarbejde i forbindelse med Farmers market.

 Deltagelse:

Tilmelding til arrangementet nødvendig på kontakt@oproerframaven.dk. Deltagelse er gratis.
Vi serverer vand og kaffe/the. Man kan købe hjemmebagte boller, ost, kage og øvrige drikkevarer på
stedet.

 På Oprør Fra Mavens vegne
Malene Aaris, Farmers Market koordinator malene.aaris@c.dk

Camilla Plum, Næstformand, Oprør fra Maven camilla@fuglebjerggaard.dk

 Med venlig hilsen
Oprør fra Maven http://www.oproerframaven.dk

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!