Køkkenhaven i år
Haveåret er i fuld gang, og lige nu handler hele vores verden om frø. Vi pakker og sender ud til en herligt masse kunder og er kun så småt i gang med at lave vores egen have til det frodige sted, den plejer at være. Så hermed en smule om årets haveplaner her på gården, selvom det altid bliver en hel del anderledes, end vi planlægger.
Meget er nu givet. Vi skal dyrke de grønsager, vi selv allerhelst vil spise, og det er en ret god regel. Pokker stå med kassevis af grønt, som man i virkeligheden ikke er så vild med.
Det bliver de gamle sorters år i år
Jeg har lavet et frodigt samrarbejde med Toby Musgrave, en meget dygtig og anerkendt herboende britisk haveekspert og havebogsforfatter, som har skrevet et utal af spændede og velskrevne bøger om havehistorie, plantejægere og heritage vegetables, som man kan se her:
www.amazon.com/Toby-Musgrave/e/B0034OSBNC/ref=sr_tc_2_0?qid=1394949908&sr=1-2-ent
Vi har fået stablet to skønne kurser på benene med Toby.
2 kurser med Toby Musgrave om gamle sorter
Det første i april handler om de gamle sorter, hvorfor det er så spændende at dyrke dem og hvordan og det andet kursus i september, hvor vi bl.a. skal smage på dem, Jeg kokkererer og uddeler smagsprøver på alt, hvad vi har dyrket.
Høje ærter er det nye grønt
Vores andet store projekt er at dyrke høje ærter i samarbejde med Frøsamlerne. De sidste 5 år har jeg dyrket en del sorter høje ærter, som er dejlige og meget populære hos vores frøkunder, men nu gør vi det grundigt i et smukt samarbejde med Frøsamlerne. Vi dyrker 13 sorter af de høje gamle ærter, som bliver ved og ved i mange måneder. Det er den type ærter, man havde før mekaniseringen, som pludseligt gjorde det attraktivt for ærteindustrien at høste en hel mark på samme tidspunkt. De høje ærter modner over en lang periode og skal have høje stativer, men til gengæld får man ærter i lang tid. Forsøget skal afklare, om de smager godt, er sunde og raske og værd at dyrke. Man har naturligvis også haft lave ærter i mange, mange år, men udviklingen har favoriseret ærter, som modner samtidigt, og det er altså ikke lykken i ens egen have. Gamle sorter som ‘Hurst Green Shaft’ og vores andre lave ærter er gamle sorter, som modner over længere tid, men ikke så længe som de høje. Jeg må skynde mig at sige, at de høje ærter stort set er udsolgt i min netbutik, men hvis man melder sig ind i Frøsamlerne, så kan man måske tiltuske sig nogen den vej. Det er under alle omstændigheder et spændende sted at være, hvis man er haveglad.
Besøg Frøsamlernes hjemmeside…
Hvad spiser vi selv?
Vi er vilde med dild, kørvel, koriander, persille, basilikum og mynte. Der skal være meget af de friske krydderurter, så man kan lægge væg til væg-tæpper af urter over vores mad hele sommeren, for der skal fyldes op på kryddeurtekontoen. Jeg fornemmer tydeligt, at den er ved at være lidt tom lige nu, selvom vi kan høste al den overvintrede kørvel, vi kan spise.
Vi spiser helt utroligt mange slangehvidløg, måske 2 hele løg om dagen, året rundt, plus dem vi sælger, så der skal nogle tusinde til, som er sat i efteråret, men altså, man kan nå det endnu, især hvis man satser på hvidløg, som bare skal stå i en klynge eller potte og høstes lidt ad gangen, men i det store og hele bliver brugt som grønt drys. Slangehvidløg smager uendeligt meget bedre end dem uden stilk, de ser skønne ud når de er i gang med at folde deres lange slange stængler ud, og er helt hårdføre. Du kan læse mere om vores hvidløg her. Vi har også sat dem i potter i efteråret og dem kan man få fat i, når planteskolen åbner 5. april.
Læs om dyrkning af hvidløg i dette nyhedsbrev fra 2013…
Unge, helst meget små courgetter og ærter, nye gulerødder og spæde knoldselleri, fuldvoksne græskar, grønkål og spidskål og lidt majs for sjov kan vi ikke undvære. Stangbønner, især de gammeldags snittebønner med de bred bælge, er vi vilde med, og lidt sojabønner til friske grønne edamame er en nødvendighed.
Der skal være hestebønner til at spise på det helt rigtige tidspunkt, mens de stadig er små som et lillefingerled, men ikke så små at de stadig er bitre, så er det den lækreste, mest umamifyldt grønsag, jeg kender. Vi plejer at dyrke mange, så der også er til frø at sælge af, men i år har vi så mange, at der kun bliver dyrket en enkelt sort, den skønne med magentarøde blomster, lidt til at spise selv og lidt til gårdbutikken som friske. Der skal være et stort bed med salater, så der er et kæmpehoved salat til hvert eneste aftensmåltid sommeren igennem. Vi sår dem i en kasse og prikler dem ud, hvor der er høstet, så der er nogen på vej og nogle som er er klar til høst hele vejen fra juni til november. Man skal bare ikke lave det så smukt og udspekuleret i farverne at man ikke nænner at spise salaten.
Artiskokker og asparges som den vilde, dejlige luksus, har vi bestemt også. Men jeg ville nu dyrke artiskokker, selvom de ikke kunne spises, bare fordi de er så flotte. Lilla, grønne og alle sorterne mellem hinanden, for de har faktisk meget forskellig anvendelse. Nogle kan spises rå, nogle er gode til små syltede, nogle kogt og med rørt smør.
De nye kartofler må vi undvære. Vi køber dem hos en lille lokal kartoffelmand, for det er simpelthen for risikabelt at dyrke kartofler som uvægerligt får skimmel, som lige så sikkert vil smitte vores tomater.
Sjældenhederne
Så skal vi dyrke alle de sjældenheder vi selv opformerer. Sojabønnen ‘Fiskeby’, ‘Christmas’ limabønner, asier, oca, galtetand, yacon, jordmandler, knoldtallerkensmækker, sommerblomster, bønner, stauder, sukkerrod og 100 andre afgrøder, som vi selv tager frø af eller deler, og endelig skal vi prøve alle de ting, som måske er nyhederne til næste år, hvis de er god nok.
Yndlingstomaterne
Drivhusene skal fyldes med alle de ny sorter chili og tomater, alle de mest populære, som vi skal have frø af, og så de sidste ti sorter tomater som vi selv ikke vil undvære at spise. Og jeg siger gerne, hvad det er: Berkeley tie Dye, både den pink og den anden, Sarah Black, Pierces pride, Coyote, Lemon drop, Evergreen, Wheatleys frost resistant, Green og Black prince, Herdenssons crimson cushion og Saint Pierre kan jeg ikke leve uden. Summer peach, som når den får lov at sidde på planten er sød som en figen i oktober, skal jeg også spise selv, og så lige Gul Cornue des Andes, som har den helt særlige frugtsmag.
Udover de sorter man selv kan nå at spise, skal der være chili og tomater til kryddersalte, tørrede urter, theer, henkogte tomater og pestoer til butikken, og der skal være chili nok til os selv, til frø, og alle de chilisaucer, chilisalte, chilieddiker, tørrede chili osv., vi fremstiller til butikken og netbutikken. Vi vil også meget gerne have nok friske chili til at sælge som frugter, efterspørgslen, men kun på de meget stærke, er blevet helt enorm.
Dermed er også sagt. at vi for første gang ikke skal dyrke alle de 250 sorter chili og tomater, vi har i vore sortiment. Vi har frø til næste år også af rigtig mange, og disse frø holder sig friske og gode i mange år.
Det vil give mere plads til den enkelte plante, og det glæder vi os til, for der har ærlig talt været trængsel derude i drivhusene de sidste år. Chilierne stod i potter sidste sæson, for at få plads til alle, men de bliver bare ikke så flotte. som når de kommer i jorden. Og ja, vi dyrker chili og tomater i den samme jord i drivhuset år efter år. vi gir den naturligvis en ordentlig måtte af komposteret staldgødning og kompost, som vi så graver ned så både planterne og livet i jorden har noget at leve af, men det der med at de skal have ny jord er efter min bedste overbevisning og erfaring rent vrøvl. Andre planter gør jorden giftig for sig selv og andre nært beslægtede – lavendler, fyrretræer, æbler og roser for eksempel – men altså ikke tomater og chili.
Og så er der det, som ikke kan spises, eller som man i hvert fald ikke skal dyrke kun for at blive mæt. Lab lab-bønerne får lov til at brede deres lilla stængler, blade, lilla blomster og i sidste ende knaldlilla bælge ud over mine drivhuse hvert år. Det samme gør Morle de balbis, en fætter til tomaten, som bare er smuk, stikkende og utilnærmligt jonfruagtig, men smuk i sin blomstring og overdådig i sin enormhed.
Helt nye og nordiske ting til haven
Jeg har hvert år en hel del nye skønne ting, som det lige tager et par år at få til at brede sig ud, men her er nogle stykker jeg tror på at mange vil have glæde af.
Sommerramsløg
Allium ramosum, er et vidunerligt løg, man kan dyrke som prydplante. De bliver 1 meter høje og har hvide fine blomster om sommeren. Blomsterne dufter yndigt, og hele planten smager som ramsløg og er der på et tidspunkt, hvor ramsløg for længst er væk. Den er ikke invasiv som ramsløg og skal have fuld sol.
Skovmærke
Duften af cumarin er helt universel dejlig. Man kender den fra nyslået græs, fra vellykket hø og de små skovmærkestængler, man kan samle i skoven, binde til fine kranse og tørre. De blev brugt som indflyttergaver i gamle dage for at give lykke og velduft til det nye hjem. Cumarin er så også det stof, som hele kanelsnegleballaden handlede om til jul. Der er cumarin i cassiakanel, og det er derfor, den er så dejlig. Faren for at spise for meget af et potent krydderstof er nærmest ikke til stede.
Jeg er sikker på, at Levnedsmiddelstyrelsen ville forbyde nyslået græs, hvis det var muligt. I Tyskland laver de en heftig Maibowle med frisk skovmærke, og skovmærke befinder sig på rigtigt mange tallerkner med moderne nordisk mad, men den har altid været dejlig som krydderurt, især hvor man ellers ville bruge frisk estragon. Dyrk den på steder med vandrende skygge, gerne under træer. Det er en af de yndigste planter, vi har i den nordiske flora.
Engkarse
Engkarse vokser vildt på fugtige enge, men kan også etableres i en græsplæne. De fine lyserøde-lila blomster og hele resten af planten kan spises. Den har en fin karsesmag, som er mindre dominerende end tallerkensmækker – og så er den flerårig.
Bjørnerod
En krydderurt, som vokser vildt til det øverste Norge. Det er en ret tæt, lille robust plante med tykke totter af fennikellignende lysegrønne blade og fine hvid-creme blomsterskærme. Hele planten smager af dild-blegselleri-kørvel og bliver på ret kort tid en stor fætter, som man kan dele og dele ud af. Det er et pikant og herligt flerårigt tilskud til krydderurterne.
Skotsk lostilk
Den vokser vildt i Danmark, men er totaltfredet. Det er en lav udgave af kvan, dufter stærkt af selleri og har den fordel at være flerårig, så man har stilke at plukke af i det tidlige forår. Mere pikant og mindre voldsom end løvstikke.
God sæson
Camilla Plum
Del på Facebook
