Chaikrydderiet

 

Chaikrydderiet rækker til 5 l chai  

Mit chaikrydderi er en duftende blanding af hele krydderier og skal først koges til en ekstrakt. Det smager meget bedre end chai af stødte krydderier, og ekstrakten rækker til mange kander chai, men hvis man vil have en hurtig kande kan man kværne en spsk af krydderiet i en krydderikværn og komme det direkte i thepotten sammen med theen. Den skal så bare smages til med varm mælk og honning.  

Chaikrydderiet koges først til en ekstrakt, ligesom en gløg­gekstrakt. Hvis man vil lave en stor portion kommes alle krydderierne i en gryde med 2 l vand og koges sagte i en halv time. Lad dem ligge i vandet. Kryd­derier og ekstrakt gemmes i køleskabet og holder næsten uende­ligt.

Selve chai en brygges ved at brygge en kande meget stærk sort the, og blande den med ca. lige så meget varm mælk. Smag til med ekstraktet og sød med honning.

En kande færdig chai med mælk kan man sagtens gemme i køleskabet i nogle dage, og varme efter behov.