Erfaringer med tomater  i 2011

 

Når man sælger frø er det stående spørgsmål jo altid, hvad der er bedst, og det kan jeg desværre ikke svare fornuftigt på, for det er som alt andet, man kan ikke få det hele.

Bedst kan handle om smag, og her gider jeg kun dyrke noget der smager virkelig godt, men helst på mange forskellige måder.

Bedst kan være resistent mod alle mulige og umulige plantesygdomme, og her begynder problemerne, for resistens koster et andet sted, som regel smag. Men man kan regne med at gamle sorter af grøntsager og blomster er rimelig resistente og ret tolerante overfor både tørke, vind, regn, kulde, hede, ellers var de simpelthen ikke overlevet i så mange år.

Det er ikke romantiske forestillinger om fortiden der gør at mange havenørder dyrker gamle sorter, det er fordi de kan stå for mosten, og kommer fra en tid hvor smag og robusthed blev prioriteret højere end nu, bla fordi dem der dyrkede grøntsagerne var tæt på dem der spiste dem, og skulle stå ansigt til ansigt med deres kunder, og i øvrigt spise dem selv, og fordi man ikke havde et helt arsenal af kemiske krykker som kan kompensere for manglende sundhed.

Hvis bedst er størst udbytte, perfekt udseende, og samtidig modning, så skal man dyrke de sorter som er beregnet til industrien, og så får man sin straf i form af dødssyge grøntsager. Som man så i øvrigt formentlig ikke har særligt meget held med uden kunstgødning og et rundhåndet drys pesticider.  Det er ikke det samme som at der ikke findes moderne sorter som er udviklet både med sundhed og smag for øje, det er bare usædvanligt i forædlingsindustrien.

Bingenheimer Saatgut er et biodynamisk Tysk frøfirma som hele tiden arbejder på at skabe nye, sunde og velsmagende sorter, og dem køber jeg næsten alle de frø fra som jeg ikke selv dyrker, og der er andre, de fleste biodynamiske.

Man kan ikke få både enorme tomater og masser af dem, hvis man vil ha store bøftomater får man færre, men store, hvis man vil ha cherrytomater får man flere, men små, den samlede vægt er nok nogenlunde den samme. Man må også vælge om man vil ha tomaterne tidligt, middeltidligt eller sent, man kan ikke få det hele. Men man kan vælge at plante mange forskellige tomater, og på den måde få opfyldt alle sine ønsker, bare ikke samtidigt.

Tomatfrø holder spiredygtigheden i mange år, så man kan godt købe flere sorter end man lige skal bruge alle frøene af, hvis man opbevarer dem køligt, og først og fremmest tørt.

Jeg ved at mange hellere vil ha cherrytomater fordi de er så nuttede og søde, og ofte tidligere end bøftomaterne, men så snyder man sig selv for tomaternes inderste væsen. Den bor i bøftomater. Det er her hele smagsspektret, intensiteten, saftigheden, og den perfekte syre/sødmebalance viser sig fra sine allersmukkeste side.

Tomaterne var generelt sene i år, så vi fik masser af tomater, bare først sidst i august. de nye tomater som vi er blevet rigtigt glade for er bl.a lemon drop, en gammel amerikansk sort med lysegule små frugter, der har en tydelig eftersmag af citron, og stor sødme, den sprækker hvis den får for meget og for pludseligt vand.

 

Det største udbytte gav Shimmeig Creg, en ret ny sort udviklet af  Tom Wagner som også er far til Green Zebra.

Yellow Ruffled gav helt overvældende mange tomater, og i meget længere tid end denne meget tidlige tomat plejer at gøre, De plejer som alle tidlige tomter at lave en festforestilling først på sæsonen, og så er det det, men ikke i år, den blev ved og ved til oktober.

Den skønne gamle Black prince, en meget stabil og skøn tyndskrællet sød sort tomat gjorde det som mange sorte tomter gør en gang imellem, at den blev grøn. Smagen i denne Green Prince som vi har kaldt den , er om muligt endnu sødere og mere intens end i den sorte version.

Det er en tomat som er blød ved modenhed, noget jeg elsker, men måske ikke noget for dem som har lært at tomater skal være faste.

Et par nitter var der også imellem, den italienske ��Tondino maremmano, og Hundreds and Thousands røg ud af sortimentet fordi de simpelthen ikke smagte godt. Det samme gjorde Golden Queen og Golden Jubilee, jeg har fundet langt bedre gule tomater, F.eks Dr. Wyches yellow og Moonglow som begge er skønne når de får lov til at modne helt. Gardeners delight er også røget ud, der er langt bedre røde cherrytomater at vælge imellem i vores sortiment, vi skal trods alt dyrke næsten dem alle sammen hvert år, og tomater som ikke har helt særlige karakteristika, eller som bare er lidt kedelige må vige pladsen, uanset hvor populære de er. Det samme gælder Matina, den meget tidliige frilandstomat, Vores nye frøsamlersort Siberian smager af meget mere, og er måske endnu tidligere.

Brown Berry er en fin chokoladefarvet cherrytomat, som har den særlige evne  at den falder af når den er spiseklar, det er en fordel, hvis man plukker ofte, for det kan være svært at se om f.eks Black Cherry er moden eller ej.

Amish paste er en yder, og et godt bud på en mellemstor rød tomat, men min yndlingstomat , hvis den altså skal være rød og rund, er nu altid Sct Pirerre, med sin fine smag og meget tynde skind.

 Cornue des Andes laver masser af tomater, lange, spidse og virkelig velsmagende sugotomater til mad og henkogning, men sneglene elsker sært nok lige den mere alle andre tomater.

Og så har Evergreen gjort det igen, og uanset hvor mange gange jeg nævner det, så er der desværre ikke ret mange der prøver den, en sen, sødmefuld, ufatteligt rigtsmagende og frugtagtig jadegrøn bøftomat.

Nyagous viste sig igen i år at være den smukkeste og mest perfekte tomat af alle de sorte, blanke, uden pletter eller noget andet der kunne skæmme dens perfektion.

 

 

Det er også en krævende ting at udvælge frø, man har fanden i det ene øre og en engel i det andet når man gør det, og vi vælger jo hvert eneste år næsten alle de tomatfrø og chilifrø vi sælger. Man har en forpligtelse til både at vælge rigtigt fordi frøene jo gerne skulle spire, men først og fremmest så har man et ansvar for de enkelte sorters bevarelse.

 

 

 

 

 

Chili

I Chiliverdenen, som var i drivhuset ved siden af tomaterne så var det det helt store år for Cayenne, som bar fantastisk, Cayenne planter er smukke og frodige, og for Rød ungarsk Rund. Den er altså en festforestilling. Frugterne er tomatstore, kuglerunde, knaldende røde, nemme at tørre, og der kommer mange af dem. Supersund, og tidlig, og mere kan man ikke forlange af en chili.

Den mest fantastiske var måske en lille gul chili jeg har købt i New York, Pimiento di Chieso,, den laver en fin, lav, småløvet plante, som er perfekt i en vindueskarm, og de ærtstore gule frugter som den er oversået med smager så man bliver forelsket, mandarin, passion, guava, En særlig smag der kun findes i Capsicum chinense, men ofte koster smagen en ekstrem styrke som i Habanero og fatali chili. Her er styrken mere moderat, så man får mere smag før håret brænder af.

I det hele taget har vi arbejdet med at finde chili som har mindre styrke og mere smag, og både Habanero Dulce, Trinidad Perfume�,’ Numex Suave Orange’ , ’Granats’ og en lille Mini-habanero er gode bud, hvis man elsker chili for smagens skyld, mere end for styrken.

Mini Chokolate bell laver en mængde små brune peberfrugter, nuttet og frodig.

 

 

God fornøjelse denne sæson

Camilla Plum