Majs

 

Vi begynder med en gruppe mennesker, formentlig fra Himalaya og omegn, der vandrer over en landbro, som fandtes for 14.00 år siden, til det vi i dag kalder Nordamerika.

De vandrer ned forbi de kolossale ismasser der dengang dækkede næsten hele kontinentet, og bosætter sig der, men andre vandrer videre sydpå til det vi nu kalder Mexico. Der har de fundet, blandt mange andre nyttige planter man kunne spise, som chili, tomater, tomatillo, kakao og vanille, en meget høj græsart Teosinthe, som på ingen måde ligner majs., bortset fra at den også er en græsart.

Teosinthe har ganske vist nogle små kantede kolber, men de sidder ikke på en stok i midten, som majs, og hvert enkelt  frø er omgivet af en uspiselig hård frøkappe  som beskytter den mod skadedyr.

Andre vilde planter kan man kende, og forstille sig hvordan er udviklet til moderne grøntsager, men denne her kobling ville man aldrig lave i sit hoved.

Ikke desto mindre blev man allerede for 7-8 000 år siden, eller mere, klar over at her var plads til forbedringer, og plantede, udvalgte og forædlede Teosinthen til den kom til at ligne majs som vi kender den. Der har muligvis været andre græsarter ind over denne forædling, spontane mutationer, og formentlig også held. Det tog nogle få tusind år at få den til at miste sin hårde frøkappe, og blive hængende på en central stok. Begge dele er afgørende for at den kan høstes, og spises i større målestok. Planter som er spildsomme, dvs. taber deres frø når de er modne er besværlige at dyrke, og meget går tabt.

 

Så snart det var på plads spredte majsen sig som en steppebrand til både Nord og Sydamerika, og gjorde mirakler ved børnedødelighed og befolkningstal.

Et så enormt udbredelsesområde betyder at den kan tilpasse sig, og at mennesker i mange tusind år ar udvalgt den til meget , meget forskellige vækstforhold.

Majs kan være alt fra 50 cm. til næsten 7 meter, kolberne kan være fra få centimeter lange til de 40 cm lange fede basser man kan få i USA. Majs kommer i alle farver fra hvid over  hele det varme del af farvespektret, til grøn, lilla, blå, og næsten sort.

Man har fra begyndelsen brugt den til mel, og det er denne evne til at få grød, brød og pandekager til at hænge sammen og smage godt den kan takke for din enorme udbredelse, sammen med en evne til at give ret godt udbytte også på mager, tør elendig jord. Søde majs, som spises friske som grøntsag er en ret ny opfindelse. og det er dem der skaber mening a dyrke i en have.

De kan være som konfetti, blå og hvide, plettede, melerede, og med kerner der ser helt forskellige ud, arrangeret i alle mulige fine mønstre over kolbens overflade. Men det er stadig majs, det mest enestående eksempel på menneskets snilde og tålmodighed i hele landbrugets lange historie.

Den man kan dyrke i Danmark er de hurtigtvoksende sorter, som kan nå at danne kolber i en dansk sommer. Og selv her skal den hjælpes på vej.

Hver plante kan lave 2-.4 kolber.

Majs forkultiveres i april i drivhus eller vindueskarm, ved 20-32 C. Læg et frø i hver sin lille potte, for meget håndtering er ikke godt, de knækker nemt.

I løbet af en uges tid eller to kommer de tydeligt græsagtige enkimede blade op, og folder sig ud. Så kan temperaturen sænkes til almindelig stuetemperatur Når deres rødder når bunden af potten skal den have en ny.

I maj skal de små planter ud i drivhuset og gradvist vænnes til udelivet. Plant ud sidst i maj- først i juni når nætterne er blevet lune.

Plant med 20 cm imellem planterne og en meter mellem rækkerne, i en samlet blok, ikke en række. Majs er fremmedbestøvende, og skal have vindens hjælp til at føre pollen fra hanblomsterne i toppen af planten ned på alle de små silketråde, som hver og en skal bestøves for at danne de kerner som silketrådene ender i. Hvis de står på en række er der for langt og man får huller i tandrækkerne i majsen.

Når de er bestøvet visner trådene og bliver til det irriterende fnuller der er svært at få af kolberne.

Høst når trådene netop er visnet, og majsen er så saftig at der springer mælkesaft når man punkterer en kerne med neglen. Hvis de er for gamle og melede kan kernerne bruges i curries eller brød.

Majsens fine farver kommer først frem når kolberne modner, som helt unge er alle majs varierende farver af gul.

De modne kolber af kulørte majs er smukke som dekoration, lad dem tørre på planten først.

de krydser i sagens natur ret voldsomt, men hvis man kun dyrker en enkelt sort er man ret sikker på at de frø man tager, er magen til, især hvis man tager frø fra planterne i midten af blokken.  Man kan også være ligeglad, høste frø, og se hvad der sker, der skal nok komme majs ud af det.

men kun hvis man altså gøder ret voldsomt, og sørger for at de har vand nok mens de vokser. Når de først har foldet hanblomsterne ud, skal de ikke vandes.

De meget moderne hysterisk søde sukkermajs er simpelthen for søde til at være en gastronomisk fornøjelse, smagen af majs er forsvundet i forædlingen. Dyrk hellere de ret lavtvoksende arvesorter, som ikke skal lave så meget bladmasse før de modner, eller de kulørte majs, som populært hedder indianermajs, og som også er tidlige. De er søde nok, men ikke som slik.

Man kan også dyrke popcornmajs for sjov, de har mindre kolber, er ret lave planter, med runde kerner, og der kommer faktisk forbløffende mange popcorn ud af det.

 

 

 

 

 

 

.