Forkultivering 
 

Betyder i al enkelhed at så planter indendørs, i drivhus eller i mistbænk, før de ville kunne sås ude i det fri, Man forkultiverer af flere  grunde; for at få en lang vækstsæson, for at få tingene tidligere i gang, så de blomster før de ellers ville gøre hvis de bare blev sået direkte i jorden, for ikke at spilde frø, fordi der ret præcist kommer en plante ud af hvert frø når de er sået i små potter, eller bakker. Fordi man kan give dem den rigtige afstand når de plantes ud, og fordi man undgår at så for meget og for tæt, og dermed skal luge det meste væk igen. Eller af alle grundene på en gang.

Den sidste grund, som er min primære grund til at forkultivere, også langt ud over det rimelige og anbefalelsesværdige, er at vores jord er kold, stiv, leret, og pladrende våd så det gynger når man går derude, adskillelige uger efter at andre har fin let jord at så i. Vi ligger i et kuldehul, på en bakke som der vælder iskolde små kildevæld ud af om foråret, yndigt, nærmest alpint, men kropumuligt at så noget som helst direkte i.

Jeg bruger disse uger til at så det hele indendørs i stedet. Alt hvad der overhovedet kan forkultiveres. Det betyder også at jeg ikke har specielt travlt med at få ordnet hele haven på en gang, men stille og roligt kan rense og forberede et par bede ad gangen, og plante tingene ud efterhånden som de vokser sig til indendørs.

Det giver muligvis ikke tidligere afgrøder, men det forhindrer at jeg har alting flere uger efter alle andre. 
 Det er rigtig gode grunde, også besværet med at forkultivere dem værd skulle jeg mene. Det er utroligt dejligt at nusse rundt i et drivhus eller i vindueskarmene og nusse om de små kræ, og der skal nusses for at det lykkes. Man kan komme i gang længe før det er ordentligt plantevejr derude, man kan havedimse også på kolde regnfulde og blæsende dage, og så er det simpelthen elementært sjovt. Jeg sår hvert eneste år en masse ting jeg ikke har prøvet før, og dem får man meget bedre styr på i små potter eller bakker, end direkte i jorden, man lærer kimplanterne at kende, hvad der er afgørende hvis man skal genkende dem ude hvor de er sået direkte i jorden. Og nogen gange tager man livet af dem alligevel.

Og så er der tale om to helt adskilte former for Forkultivering for at det ikke skal være løgn; 
 

Den man foretager indendørs fra midt i februar. Den handler om at forlænge vækstsæsonen, det drejer sig om selleri, artiskokker, chili og ikke ret meget andet. Dem sår man i jiffypotter, i små potter man har lavet af aviser med en Potmaker, almindelige små potter f. eks fra krydderurter, og fyldt med økologisk muld, eller i såbrikker som er fladmaste spaghnumplader på størrelse med en alka seltzer til en mellemstor hest. Man stiller det hele i en vandtæt bakke, holder det fugtigt men ikke vådt, dækker dem over med plasticposer, undtagen når solen står lige på, så de ikke tørrer ud. Man kan også købe små minidrivhuse i plastic med klart låg, og de er smarte hvis det kun er få planter det handler om. Planterne skal man sørge for får så meget af lyset som muligt, for i de sene vintermåneder er det lys der er den begrænsende faktor, og ikke varme. Varmen skal man passe på med, man kan ikke forkultivere over en radiator på fuld knald, så bliver frøene/planterne kogt. Man må skrue ned på laveste varme eller slukke den helt. Hvis man ikke kan det må potterne stå på et bord op ad vinduet.

Kunsten er at sørge for at varme/vand/lys passer sammen så man ikke får lange blege bænglede planter, hvis de bliver det får de for meget af varme og vand og for lidt lys. Af samme grund kan det godt betale sig at vente til midt/sidst i marts med at så tomater, de kan alligevel ikke plantes ud før i maj, og de vokser meget hurtigt når de først kommer i gang. Chili vokser langsommere og er mere kompakte, stive planter. 
 

Den anden form for Forkultivering kræver en mistbænk eller et drivhus.

Hvis man stædigt ikke vil have hverken det ene eller det andet så kan man klare sig med nogle kasser der står et lunt sted i sol og læ, dækket over med gamle vinduer.

Her sår man som første hold kål og porrer det er store, næringskrævende grøntsager, De har godt af en ekstra lang vokseperiode, engang først i marts. Rødder forkultiveres aldrig, det forstyrrer roddannelsen, men jeg må indrømme at jeg forkultiverer et par hold rødbeder, og sår resten direkte.

Man kan så salat, løg, sommerblomster, georginer fra frø, tagetes, krydderurter, stauder, knoldfennikel, latyrus, alt sammen på en god dag sidst i marts eller først i april. Man sår i bakker eller potter med god økologisk ugødet muld. Man kan sådan set så i hvad det skal være, konservesdåser, karsebakker, foamkasser, bare der kan være min 5 cm muld i. Man skal ikke så i alm. opgravet havejord, men i indkøbt såmuld, for dels er havejord fuld af ukrudtsfrø som man så skal bruge enormt meget tid på at luge, dels er den meget gødningssvag, og det er godt for spiringen. For meget gødning kan virke spirehæmmende. Det er rigtig meget nemmere, at så på dette tidspunkt for lyset er kommet, og man behøver heller ikke bekymre sig om at planterne bliver brændt af, undtagen på meget solrige dage hvor man skal lufte ud.!   Hvis det truer med nattefrost kan bobleplast eller to lag fiberdug over planterne klare problemet. Jeg har også med held hold mine drivhuse frostfrie ved simpelthen at tænde et stort bloklys i hvert hjørne, det ser fantastisk ud om natten og sørger for en smule lune i luften.

14 dage efter sår man de ting der absolut ikke kan tåle den mindste smule frost, græskar, agurker, courgetter, bønner, og majs. Den trænede køkkenhaveejer vil indvende at majs, courgetter og bønner ikke behøver Forkultivering, men de hjælper på tidlighed, man risikerer ikke at nogen spiser ens bønner så snart de kommer op af jorden, og man får majs 14 dage tidligere. Og ikke mindst så slipper man for at få huller i rækkerne derude, når et eller mange frø af forskellige grunde bare ikke spirer.

Sommerblomsterne er det lidt vanskeligere at afgøre om de skal forkultiveres, jeg gør det med dem der kan tåle det f. eks tallerkensmækkere, etårige lupiner, balsaminer, solsikker, Atlaskblomst, mølleblomst, Cerinthe, Irsk klokke, både orange og alm. cosmos, skabioser, zinnia og levkøjer. Som regel gør jeg begge dele, sår en kasse af hver, og sår dem også ude i jorden direkte. De forkultiverede er fine at plante ind i mellem stauder, i potter, eller hvor der er huller i rækkerne.

 De kan sådan set godt klare en direkte såning, men det går både hurtigere og er i sidste ende nemmere at have med at gøre når man forkultiverer dem. Men de fleste sommerblomster, dvs. enårige blomster er nemmest at så direkte på voksestedet når jorden er varm nok, ca. midt i april Dem der ikke kan tåle det er f. eks opiumsvalmuer, enårige riddersporer, og jomfru i det grønne som er for fjumsede og svære at håndtere, eller også har de en lang pælerod der gør dem uegnede til omplantning.

Om man vil så og forkultivere i enkelte potter eller i kasser er en smagssag. Der er fordel ved begge dele. Worst case er at lave 100 små potter og så et eller to frø i hver, hvorefter det viser sig at de ikke spirer. Man spilder pladsen i drivhuset eller vindueskarmen, og der kan hurtigt blive pladsmangel i marts – april. Hvis man sår i en lille kasse så fylder det ikke så meget, man sparer plads og såjord. Man skal til gengæld så igennem en ekstra arbejdsgang, hvor man prikler planterne ud i potter. Det foregår ved at man meget forsigtigt skiller de små planter ad, når de lige har dannet deres første rigtige blade, og potter dem nænsomt op i en lille potte. Det er nemmest hvis jorden er fugtig uden at være våd. Så hænger der jord fast på rødderne og det er bedst for de små kræ. Tryk jorden fast, men forsigtigt til om de små rødder /rodklumper, og hold dem fugtige hele tiden, uden at være våde. Det kan være lidt pillet arbejde, for småplanterne kan være meget sprøde og sarte, men hvis man er indstillet på at det er et hyggeligt arbejde der tager sin tid er det en fornøjelse. De små planter, belønner en ved at vokse som gale efter de lige har sundet sig et par dage. .  
 

Planter med store lethåndterlige frø som græskar, bønner, tomater, chili, solsikker, latyrus kan man lige så godt så direkte i små potter eller såbrikker. Hvis de ikke spirer, men det gør de store frø som regel, kan man bruge jord og potter til noget andet. Fordelene er at man ikke kommer til at forstyrre rødderne med en prikling, men bare gradvist kan potte de små planter om i større potter med mere jord i, lige ind til de er klar til at blive plantet ud.

Kunsten i Forkultivering er at planterne ikke på noget tidspunkt må gå i stå i væksten. Hvis de gør det kan de gå i stok, blive blinde, dvs. ikke lave de blomster man gerne vil have, eller bare være alt for længe om at gå i gang igen.

Man skal holde øje med dem, og når de fine rødder når bunden af den kasse eller potte de vokser i , skad de plantes om i noget større. Man kan sagtens potte en tomatplante om tre – Fire gange.

Man kan også godt give planterne de store potter med det samme, men det gør man bare ikke, for der er altid dødsfald undervejs, og det fylder alt for meget, Når man potter om fra første potte/kasse skal man gå over til en ordentlig gødet jord.

 Stauder, toårige blomster, halvbuske som lavendel, isop , sar, timian, og rosmarin kan alt sammen godt sås, men de forkultiveres altid, Når man køber frø til stauder, toårige og krydderurter får man sjældent særligt mange, så de er dyrebare, og man vil gerne være sikker på at der kommer noget ud af det, at de er i god vækst og kan overleve når de kommer ud i haven, og man ved præcis hvor de kommer til at vokse. Stauder og halvbuske har meget forskellige krav, både til hvordan og hvornår de skal sås. Det står som regel enten på posen eller på frøhandelens hjemmeside 
 

De fleste stauder er nemme at så selv, f. eks solhat, flerårige latyrus, agastache, nelliker, Gaura, akelejer, det er helt sikkert nemmere at købe dem, men hvis man vil have mange af hver er det frøene man skal ty til, selvom man kan komme langt med at dele og stiklingeformere indkøbte planter.  
 

Toårige blomster som studenternelliker, digitalis, judaspenge, marieklokker, gyldenlakker, kongelys af alle slags, er meget, meget nemme at så selv en gang i løbet af forsommeren. Men fordi der er så få frø i posen passer man rigtig godt på dem den første gang man sår dem., og forkultiverer dem.   De kommer op som karse, prikles i potter og plantes ud når de har dannet en fin roset, i løbet af september. Hvis man gør det ordentligt får man det mest fantastiske flor næste sommer, og flere frø end man skulle tro det er muligt. Dem kan man så langt mere skødesløst sprede overalt hvor man vil have flere af dem, bare ved at gå rundt og ryste frøstandene.  
 

Afhærdning 
 

Når planter har vokset i drivhus eller vindueskarm hele deres tilværelse kan man ikke bare plante dem direkte ud i det fri, De går i chok, bliver solskoldede, visner, eller går simpelthen i stå. De skal vænnes gradvist til det frie liv, og det hedder afhærdning. Det foregår ved at man udsætter dem gradvist for nogle timers udeliv, over en uges tid, helst i lidt overskyet vejr, og ikke direkte ud i bragende sol. Man kan evt. stille dem i halvskygge de første dage.

I løbet af dagene får de mere og mere tid udendørs, og mere og mere sol, og så er de klar til at blive plantet ud. Derfor kan det godt være en god ide at give dem et stykke fiberdug over sig den første tid, specielt hvis det blæser eller er meget stærk sol.