Hårdførhed.  
 

Det man gerne vil dyrke i sin have/altan/drivhus kommer jo oprindeligt et sted fra i verden, og selvom f.eks. tomater har været dyrket i Europa i århundreder så er det stadig en tropisk plante, som jo kommer fra et sted i verden hvor det aldrig er vinter. Tropiske planter er overhovedet ikke indstillet på frost, de kollapser fuldstændigt, når de bare får en snert af den allermindste frost Vækstsæsonen er hele året, og den kan derfor tage det roligt med væksten, og først og fremmest frugt og frø modningen.

Det handler ikke om at tropiske planter vokser langsomt, de vokser som regel meget hurtigt, men de er længe om at danne blomster og frugter, for de har ikke en vinter der bider dem i haserne og får dem til at skynde sig.

Det betyder at de ikke kan nå at vokse hele cyklussen igennem udendørs i en dansk- kort- vækstsæson.

Hvis det er planter hvor vi kun skal bruge bladene er det lige meget, det kan de sagtens nå, men frugterne som bønner, auberginer, pebre, agurker, meloner, græskar, basilikum, okra, Ananaskirsebær, courgetter, citrongræs, tomater, chili, eller simpelthen blomster som tagetes, georginer, mexicansk solblomst, lathyrus, narcistobak, cleome, kan ikke nå at levere varen hvis de sås direkte i jorden. De må simpelthen i gang med væksten længe før det bliver varmt nok derude til at vokse, og først og fremmest garanteret frostfrit. Det vil sige at de skal forkultiveres. Mere om det senere.

Nogle afgrøder som courgetter og bønner kan nogen gange godt nås uden forkultivering, bl a.

fordi vi ikke spiser dem fuldmodne, men det er både sikrere og i sidste ende nemmere at forkultivere dem.  
 

Mange af disse tropiske planter er flerårige, f.eks. chili, men af praktiske årsager som for eksempel en sørgelig mangel på opvarmede drivhuse i hjemmene, så dyrker vi dem som om de var enårige.

Det betyder samtidigt at mange af planterne kan overvintres hvis man har mulighed for det. Overvintrede planter bliver flottere, større, frodigere og for chilis vedkommende giver de mange gange flere frugter, tidligere.

Nogle af disse planter kan trives fint på friland, men enkelte skal helst i drivhus. Når jeg er lidt valen med det handler det om at de lokale forhold har enorm betydning, der er flere gange varmere i byerne end på landet, et gårdhave kan være nærmest subtropisk. Men chili, basilikum, tomater, citrongræs, og tropiske bønner som Lima og lablab bønner skal i drivhus med mindre man er meget klimapriviligeret. 
 

Næste gruppe planter er dem fra middelhavsklimaer, og subtroperne. Ananassalvie, rosmarin, citronverbena, pelargonier, duftgeranier, frugtsalvier, selleri, lavendler, nerier, citrus, figner, artiskokker, løg, porrer, fenikkel, laurbær, timian, oliven, og de fleste sommerblomster De har i deres arveanlæg indkodet en lang varm sommer, og en kort kølig vinter.

Alt efter hvor de mere præcist kommer fra er de i stand til at modstå en smule frost, men de færreste kan klare en dansk vinter udendørs. De kan så heller ikke klare en vinter indendørs, for der er det simpelthen for varmt for dem, så de aldrig får hvilet sig som det er meningen de skal om vinteren.

Det er disse planter vi elsker at have i potter, og som stueplanter, forår og efterår, og desperat mangler et køligt lyst sted at stille om vinteren.

Visse af dem kan klare en dansk vinter, hvis de står tørt nok, og en smule beskyttet. F.eks Lavendler, rosmarin, timian, artiskokker, som kan overvintre hvis de bare ikke har våde fødder. Ofte er det ikke kulde der slår disse bjergplanter ihjel, men vinterfugt. De er vant til et vinterharsk klima, men kun hvis der er godt dræn, dvs. at de står tørt op ad et hus, eller i en meget let, sandet, eller måske stenet jord.

Sådan nogle planter skal man stille det koldeste sted man kan, hvor der samtidigt er lyst og frostfrit.

Dette sted findes så desværre ikke i den moderne boligmasse, men gudskelov kender de fleste nogen lykkelige der bor mindre komfortabelt, i huse eller lejligheder med kølige bagtrapper, kolde gæsteværelser, uopvarmede rum, lyse udestuer eller høje kældre hvor man kan låne sig frem til overvintringsplads. Konsekvensen af al denne opvarmning og superisolering er at vi simpelthen er begyndt at opfatte også de flerårige planter som engangsfornøjelser. Hvor man tidligere med stolthed kunne nusse en julekaktus, orkide eller alpeviol til at blomstre året efter og som den største selvfølgelighed overvintrede pelargonier bliver de nu smidt ud når de er blomstret af. Færdig med dem. Det er godt nok en fattig tilgang, og miljømæssigt meget dyrt. Potteplanter koster enorme mængder energi at lave, der bliver brugt ufatteligt mange giftstoffer og plantehormoner, for ikke at tale om transporten. Der er meget sund fornuft, mange glæder og en helt anden mindre tomhjernet rigdom ved at omfatte de planter man er så privilegeret at eje med moderlig/faderlig stolthed, se dem trives, og give væk af stiklinger og sideskud til dem man holder af.  
 

.

Hårdføre planter er planter der kommer fra et klima der ligner vores eller er endnu værre, som f. eks Sibirien, Himalaya eller Nordnorge. Eller fra sydligere egne, men fra bjergene hvor der er koldt og frossent om vinteren. De hårdføre køkkenurter vokser som var de betalt for det, hurtigt og effektivt, og skal bare sås direkte i jorden. Spinat, salat, koriander, ærter, hestebønner, kinesiske bladgrøntsager som pak choi, mizuna, mibuna, tat soi, dild, kørvel, mange sommerblomster, radiser. De har det så til gengæld bedst med at blive sået tidligt forår, i marts eller tidligt efterår, efter 1ste august, sommerhede og tørke får dem til at gå i blomst alt for hurtigt. Langt de fleste af de stauder vi dyrker er fuldt hårdføre, selvom nogle af dem kan klare det bedre end andre. Det kommer også an på voksestedet, i en veldrænet jord, et beskyttet sted kan man dyrke stauder er ikke er fuldt hårdføre og ha held med det. Hvis man er kommet lidt længere op i haveklasserne kan det nok være sjovt at dyrke sarte ting, som skal vinterdækkes, men jeg må indrømme at jeg synes der er så meget at tage af, blandt de hårdføre at jeg ikke er kommet til det endnu. En del af de træer og buske vi dyrker som f. eks morbær, valnødder, figner, spisedruer er på den absolutte nordgrænse her hos os, og kan trives , hvis de lokale forhold er til det. Men man skal regne med at de kan få tørre tæsk en meget kold eller våd vinter.