Gode råd!

 

En have er et sted hvor man kan dyrke det man lyst til, ikke noget man bør, vi har vist alle prøvet at stå med alt for mange kæmpecourgetter, pastinakker eller et eller andet man bare ikke er særlig vild med.

Man skal ikke dyrke noget man ikke er helt vild med at spise i sin køkkenhave. Banalt men sandt.

Man skal heller ikke dyrke noget der bare altid går galt.

 

Kål

Hvis ens kål altid bliver spist eller ikke vil trives er der som regel ikke lys og luft nok, ikke gødning nok, eller man er ikke klar over hvor ufatteligt smart det er at sprøjte med Bacillus thurengiensis,(Gå væk orm). Forkultiver planterne, ved at så i kasser eller bakker i koldt drivhus/mistbænk fra midt i marts. Plant ud en regnvejrsdag når de har fået et par flotte blade. Dæk med fiberdug. Behold fiberdugen på, men løft den efterhånden som planterne gror.

 

 

Ærter

Hvis ærterne bliver spist af duer, orm, eller noget andet skidt er det fiberdug der skal til. Dæk rækkerne med det samme og hold det på til planterne er i rigtig god vækst.

 

Bønner

 

Hvis bønnerne bliver spist af noget tarveligt lige når kimbladene er foldet ud skal man forkultivere dem i store potter i drivhuset, og plante ud 10 juni, når jorden er varm. Så får man også tidligere bønner.

 

Krydderurter

 

Hvis ens dild, koriander og andre grønne urter ikke vil dukke op, så er det fordi man sår dem for dybt, ½ cm er rigeligt, i en vandet rille, klap en smule jord over, og hold jorden fugtig til spirerne kommer op.

 

Maria Thuns såkalender

 

Hvis man på en eller anden uforklarlig måde bare ikke har rigtig held med det hele, og man har udelukket de andre faktorer som kulde, sådybde, gødning, tørke osv. Så må jeg indrømme at jeg tyr til Maria Thuns så kalender. En biodynamisk vejledning i alt hvad der har med have at gøre.

 

Det er så dejligt nemt, der er dage og tidspunkter for hvornår man skal så det hele, og det giver mening på flere punkter, dels er man ikke i tvivl om hvornår man skal gøre hvad, man må bare vente til lørdag med at så salaten, og det er måske en forklaring på at det eller uforklarlige fænomen at dén række gulerødder sået den en dag, aldrig bliver så flot som en der måske bare er sået dagen efter.

Nogle grøntsager strutter af vitalitet hele vejen igennem, rækken ved siden af vansmægter.

Man behøver ikke være overbevist biodynamiker, det er jeg i hvert fald ikke, for at have glæde af bogen..

 

Så lidt ad gangen

 

Så lidt ad gangen, sådan helt generelt. Man kan sagtens blande mange forskellige grøntsager, i hver sin række, det har planterne kun godt af.

Men man behøver ikke så hele køkkenhaven til på en gang. Så i hold f. eks hver 14 dag af det der vokser hurtigt, og hurtigt er færdigt igen. Så er der grønt til hele sommeren og efteråret med. Hvis man sår det hele på en gang får man kun afgrøde en gang. Det gælder f. eks ærter, salater, løg, rucola, vild rucola, dild, koriander, kørvel, vårsalat, spinat, asiatiske bladgrøntsager, rødbeder og gulerødder,

Desuden er det en god ide at så de nemme sommerblomster som f.eks.  morgenfruer, valmuer, kornblomster over flere omgange, så har man til buketterne i lang tid.

.

Så det hele på én gang !

Grøntsager med lang udviklingstid skal i gang- alle sammen - så hurtigt som muligt.

 F. eks bønner, courgetter og græskar, tomater, agurker, kål, porrer, selleri, artiskokker.

 

Gødningskrævende grøntsager

 

Man skal kun dyrke de gødningskrævende grøntsager som græskar, courgetter, selleri, kål, hvis man har adgang til nok gødning.

 Hønse- og kanin gødning er fint at supplere med, når planterne er i god vækst.

Men det virker meget kraftigt, og man risikerer at svide planterne af. Den store omgang grundgødning skal bestå af komposteret hestemøg, eller anden husdyrgødning, dvs. at man ikke kan bruge det frisk, det skal ligge mindst en sæson og kompostere før det er brugbart. Som regel er der også så meget halm i at det faktisk virker modsat.

Der er masser af træstof i halm, og mens det nedbrydes forbruger det kvælstof, som først frigives igen når det er helt komposteret.

 

Mindre krævende grøntsager

 

Andre mindre kvælstofforbrugende afgrøder som løg, bladgrønt, krydderurter, salat, sommerblomster behøver ikke noget særligt, her kan en almindeligt velgødet jord, kompost og hønsemøj gøre det.

 

Kompost

 

Kompost er skønt som jordforbedring, det tilfører jorden dent plantemateriale den har brug for for ikke at være rent ler eller sand, og det skal den have hvert år, det organiske materiale forbruges og nedbrydes kontinuerligt og kompost er uvurderligt, det er bare ikke gødning, der skal andre metoder til i form af dyremøg.

 

Tomater og gødning

 

Tomater skal forkultiveres, men kan som regel ikke plantes ud i drivhuset før omkring 1 ste maj. Hvis man sår dem for tidligt indendørs får de ikke lys og næring nok og bliver nogle lange ranglede bengler. Så dem indendørs et lunt sted sidst i marts. Læg et frø i en hjemmelavet avispotte, eller i jiffy potte, Læg en plade over til de er spiret. Hold dem fugtige, og plant om når de første blade har vist sig. Pot om igen når stænglen er blyantstyk, i større potte.

Tomater skal under ingen omstændighed have hønsemøj, selvom de bliver flotte af det så bliver de de vandede og kedelige, brug komøg, hestemøg, eller animix der graves ned i jorden et par uger før tomaterne kommer i. Plantesække er også en mulighed, men jeg synes ikke tomaterne får så god smag som hvis de vokser direkte i jorden. Bl.a. fordi man bliver nødt til at vande ofte når de gror i plantesæk, og tomater får mest smag når man vander sjældent.

 

Chili

 

Chili dyrkes som tomat, men kan være lidt længere om at komme i gang. Man kan så dem inde fra 1 ste marts. Husk at fjerne de første 4-5 blomster, ellers vokser planten ikke mere.

 

 

 Forkultivering

 

Hvis man bor et kulderamt sted, eller ens jord er længe om at tørre op,( som vores er det), så kan det være en kæmpe fordel at forkultivere så meget som muligt. Så planter man ud i stedet for at så direkte og det betyder at planterne allerede er i gang når jorden er lun, fugtig og god. Jeg forkultiverer næsten alle sommerblomster, rødbeder, kål, porre, courgetter, bladbeder, selleri, artiskokker, tallerkensmækkere, bønner, majs, græskar, salater, vild rucola. Men ikke rodfrugter, 1 årige krydderurter, valmuer, kornblomster, morgenfurer, ærter.

Desuden skal en del af sommerblomsterne, nemlig dem som kommer fra varme klimazoner eller bliver usædvanligt store, og har en lang udviklingstid, absolut forkultiveres. Det gælder f. eks lathyrus, lab-lab bønner, tithonia, cobea, ipomoea, somemrfuglekarse, frøsåede georginer, tobaksblomst, cerinthe, cleome, alle toårige og alle stauder, kæmpeverbena, orange cosmos, tagetes.

 

Artiskokker

Er en flerårig plante, men som regel må vi nøjes med at dyrke den som enårig her i landet, for meget forårsfugt og for mange frostgrader tager livet af de fleste. Den eneste helt hårdføre artiskok er den vilde Kardon, hvor det ikke er blomsterne, men de blegede stængler man spiser. Det er en vidunderlig 2 m høj plante med gråduggede blade, og den vil pynte overalt i haven. De andre spise artiskokker sås allerede i februar, inden dørs, ved stuetemperatur. Hold planterne i underkanten med fugt, men de må naturligvis ikke tørre ud, og slet ikke mens de spirer og sætter rødder.

Plant om i større potte 2-3 gange inden de plantes ud omkring 10 maj.

Dæk med fiberdug til de er kommet godt i gang.

Hvis man planter dem et tørt sted, er der bestemt mulighed for at de overlever, 1 ste år giver de måske 5 artiskokker hver, andet år måske 20. Artiskokker skal have masser af gødning. Det er en god ide at have flere artiskoksorter, så modner de over en længere periode OBS. Fjern altid de første små centrale artiskokker med det samme, ellers kommer der ikke flere.

 

Camilla Plum

Januar 2008