Drivhuset  og en advarsel mod plantesække !

Først og fremmest skal man udnytte at der er jord i drivhuset, og holde sig langt væk fra enhver form for plantesække, kapillærkasser og andre numre. drivhusjorden går dybt ned og det er der planters rødder skal ned, hvis man vil undgå at vande hele tiden, og få tomater, og agurker der smager af alt det de kan.

I en plantesæk skal man vande hele tiden, og planten har alt for få rødder.

Planters smag er sammensat af alle de tusindvis af stoffer der findes i almindelig havejord, i en plantesæk kan de kun få et meget begrænset udvalg, og dine tomater vil smage lige så røvsygt som dem i supermarkedet, bortset fra at de bliver plukket modne.

Hvis du vil have glæde af den enorme smagsrigdom der ligger i vores gamle tomatsorter, så skal du give dem mulighed for at folde sig ud, - i jorden

Man får planters rødder til at søge end ved at vande sjældent, men meget ad gangen, så jorden er pladdervåd langt ned, så søger rødderne af sig selv nedad, hvis man sjatvander vil de ikke ha nogen grund til at blive dybe.

 

En tomatplante har fine rødder ned i mange meters dybde, og det giver flere andre fordele, man behøver ikke vande hele tiden, og det har betydning for smagen, meget vand giver store, kedelige tomater. Nede i dybet vil de selv kunne optage alt det vand de har brug for.

Tomater får skimmel sidst på sommeren, især hvis klimaet er fugtigt, og det er det når man vander i et drivhus. Skimmel viser sig som grå belægninger på badene og hårde brune pletter i frugterne, og det ødelægger planten totalt. men det kan stoppes og begrænses.

Vi stopper simpelthen vandingen omkring 1ste august – af tomaterne - ikke agurkerne, og så kan de klare sig med det de selv kan hente op. Det betyder at et evt. skimmelangreb stopper og tomaterne overlever og giver frugter langt ind i oktober.

Disse tomater smager så eventyrligt godt at man tror det er løgn.

 

Ens første drivhus er en fantastisk ting. Der åbner sig en verden af muligheder for at more sig med sine planter. Pludselig kan man ha tomater og chilier, på den måde man drømmer om, væg - til - væg basilikum, auberginer og røde pebre, vejen frem er brolagt med pesto og ratatouille, tomatsalater og chilisauce. Et drivhus forvandler ens have fra et umiskendeligt nordisk billede - til et duftende middelhavsscenarie, i hvert fald i drømme. Et drivhus behøver ikke være kæmpestort, ikke engang smukt eller kræve ens tid i døgndrift, selvom det ville være skønt.. Hvem vil ikke gerne ha et engelsk i mørkegrønt med støbejernsfniller på taget af sine 100 m2.? Jeg klarer mig nu med 4 små fra den blå avis, og to store plastictunneler, der er meget lidt kønne, men ret effektive. Nu dyrker jeg også temmelig  mange tomater og chili, men en almindelig husholdning kan nemt klare sig med 15-16 m2, på den ene eller den anden måde. De fleste drivhuse er på lige under 10 m2, og det er faktisk for lidt, hvis man er vild med det.  Hvis man også har en mistbænk kan det gå, men jeg vil anbefale enten  2 små eller et, der er lidt større. Brugte drivhuse kan man få for en slik, sæt det så man kan sætte et mere i forlængelse hvis det skal være. Drivhuse skal stå på den mest solrige plads i haven.

Et rigtigt drivhus er simpelthen flere muligheder, ikke for at være den perfekte haveejer, ligne noget fra et dameblad, eller andre stressfremkaldende fænomener, kun flere muligheder, som man ikke behøver føle sig forpligtet til. Først og fremmest er det dejligt at være i, undtagen midt på sommeren i stegende sol. I regnvejr, overskyet, klamt, forårssol, efterårsrusk er det et af de helt store privilegier at finde på noget at lave derude, måske bare drikke kaffe. Så er det en fremragende sæsonforlænger. Man kan have noget småt og grønt derude hele vinteren, meget tidligt om foråret, og sent på efteråret, en dusk man kan forgylde sin mad med, blomster at tage ind i varmen.

* Når det er for sent at så udendørs, sidst i august og september, så kan man rydde et hjørne i drivhuset og så dild, koriander, rucola, feltsalat, kørvel, spinat. Det vil komme stille og roligt op, og vokse meget længe. Dilden vil gå til af frosten på et tidspunkt, men resten vil vokse, om end langsomt, og man har uendelig glæde af det.

*Man kan plante en potte med persille, timian, salvie, citrontimian, rosmarin og de vil være nemme at plukke af om vinteren, holde sig fint grønne og begynde at vokse for alvor en måned før deres fæller ude i haven.

*Man kan plante salat, kål, og hvad man ellers har af ekstra udplantningsplanter ud i drivhuset i september-oktober, og de vil vokse i lang tid. Kålen vil give blade, og senere blomster man kan spise, toårige cikoriesalater vil vokse sig store og flotte i februar.

*Man kan sætte blomsterløg i potter i drivhuset om efteråret, og lade dem stå til januar- februar. Når de begynder at vise blomst skal man gradvist væne dem til stuevarmen, og

Man kan have blomstrende løg hele foråret. Tulipaner, botaniske tulipaner, små iris, krokus, vibeæg, scilla er gode muligheder.

*Man kan grave en klump erantis og vintergækker eller en julerose op om efteråret og tage dem ind på samme måde, vent med vintergækkerne til de næsten en sprunget ud, ellers kommer der ingen blomster.

*Man kan tage sine kartofler ud til forspiring, meget tidligt, bare man holder øje med hård frost, for så skal de ind.

* Man kan sætte et par hvidløg, skilt i fed om efteråret og ha meget tidlige hvidløg om foråret.

*Man kan sætte sine forkultiverede tomater, chili osv. ud i drivhuset så snart det er nogenlunde lunt, når de først er i vækst er det lyset de trænger mest til, også her skal man holde øje med temperaturen, hvis den kommer under 10 grader skal de ind igen. Ellers stopper væksten.

* Man kan sætte sine overvintrende sarte stueplanter ud og få gang i noget fotosyntese, mange uger før de ellers kan komme ud. Pelargonier, duftgeranier, nerier, jasmin, osv. Hold øje med frosten, når det vil fryser mere end 4-5 grader skal de ind.

 

·        Man kan holde et drivhus over frysepunktet med nogle få store bloklys, eller en lille varmeblæser på laveste kraft.

·         Man kan sætte sine georginer ud i en kasse med muld og få dem i ordentlig vækst før de skal ud i jorden.

·        Man kan forkultivere næsten hvad som helst i marts – april, som giver et forspring når det så plantes ud i haven. Salat, kål, rødbeder, sommerblomster, latyrus, bønner

·         

Man kan så blomkål, spinat, spidskål, hestebønner om efteråret og ha dem meget tidligt om foråret, men det kræver meget drivhsuplads, ellers kommer det nemt til at kollidere med tomaterne.  

.

 

  

Hvis man skal tro havebrevkasserne så er det dog en tornebestrøet vej. Mennesker kæmper med hvide fluer og, ubestemmelige små sataner der æder det hele, og alle mulige andre elendigheder, og det ender som mareridt i stedet for sødmefyldte drømme.

Forklaringen er enkel nok, i det øjeblik man får et drivhus så skal der dælendundremig produceres, skal der. Man kører løs med maksimeret udbytte, intens vanding og gødning, lille biodiversitet, og dvs. kun ganske få arter derinde, og så går det bare nemt galt.

Hvis man så oveni købet dyrker i plantesække der kun giver planterne mulighed for at spise hvad der nu er i sækken, så man skal vande alt for meget, fordi planterne ikke kan trække på hele jordens reserver under drivhuset, så går det endnu nemmere galt.

Min erfaring er at man skal dyrke direkte i drivhusjorden. Grave den igennem hvert efterår eller i det tidlige forår, med en ordentlig bunke kompost, velkomposteret komøg, eller endnu mere velomsat hestemøg, så der er noget at trække på. Så skal man sørge for at der vokser en del flere planter derinde, end lige tomater og agurker. Jeg planter citrongræs, Lakridsplanter, mange slags basilikum, tagetes fordi de holder en vis del af skadedyrene væk, Hvidløg for di de holder andre af skadedyrene væk, Shiso, der er en flot, japansk rødbladet krydderurt, den meget aromatiske mexicanske ’Koriander’ Porophyllum ruderale, der bliver 1½ m høj, chili, pebre, auberginer, agurker, Kapkirsebær, Physalis virginiana, meloner, en tallerkensmækker eller to fordi de efter sigende holder nogle skadedyr væk, de fantastiske violette Lablab bønner og Limabønner der er for sarte til det frie liv,  og hvad der ellers falder for af sarte planter der har det bedst i drivhuset. Man kan også ha potter med de lidt sartere krydderurter som Citronverbena, Ananassalvie, Solbærsalvie, rosmarin derinde, som vil dufte, blomstre  og vokse helt enormt i varmen. Og nej, det kræver ikke et enormt drivhus, men måske en ret tæt plnatning som bestemt ikke gør noget, bare der er næring nok til alle.

Planter der vokser direkte i jorden kan trække på et enormt arsenal af næringsstoffer, de kan lade deres rødder vandre metervis ned i jorden så de kan få vand, også når det er meget tørt. og det må der gerne være i et drivhus, det meste af tiden. Stillestående fugt er en invitation til svampe af alle mulige slags. Skadedyr og sygdomme kommer af planter der keder sig fordi de kun er af samme art, planter der mangler noget, for meget fugt i luften, eller almindelig vantrivsel. Sunde planter blive rikke angrebet, eller står det igennem. Planter har et meget kraftigt immunforsvar mod alt muligt, de skal bare have mulighed for at bruge det, kunne supplere de stoffer de mangler, og de findes altså ikke i plantesække og kunstgødning.

Hvis man skaber et helt samfund derinde holder det på forunderlig vis sig selv og hinanden sunde og friske. Og så bliver det fint og frodigt at se på.

Hvis man synes at jorden trods alle anstrengelser trænger til mere, så kan det være én rigtig god ide at dyrke nogle af de kvælstofsamlende efterafgrøder som sneglebælg elelr , blodkløver  derinde, mellem planterne.

 

Mistbænk

Et meget nemt og godt alternativ , eller supplement til et drivhus er en mistbænk. I princippet er det 4 brædder der er slået sammen med glas over. Man kan lave dem af genbrugstræ og gamle vinduer og det fungerer perfekt. Stil dem så de skråner lidt mod syd, så vandet kan løbe af ruderne og der kommer max i lysindfald.  Man kan dyrke tomater i neligende form, som jo er deres naturlige voksemåde, og alt andte man elelr sville have i drivhisu i sådan en. Og man kan overvintre sarte planter der godt kan tåle frost, men ikke for meget, såsom artiskokker, rosmarin, stiklinger, krydderurter, lavendler.