Hyldeblomsterne
I
April tror man at hele landet er plantet til med mirabeller. Deres blomstring er
så lysende og overdådig at det er det eneste man ser i det forårsblege
landskab. To uger senere har nogen fjernet mirabellerne og plantet slåen
istedet, så er det kirsebærrene der gør opmærksom på sig selv over for bier
og mennesker. Man undres hvert år over hvor gigantisk store fuglekirsebær kan
blive og noterer sig at lige dér skal man komme tilbage, sidst i Juli. Så er
det tjørnens tur. Hegn og skovbryn er som drysset med sne, landskabet dufter
krydret og sødt af tjørn og syrener, nu hvor den kvalmende duft at rapsen er
overstået.
Endelig
er det hyldens tur til at romantisere med
en helt anden slags blomstring. Deres bleghed, som ikke er hvid, men flødefarvet
gammel knipling har en helt anden charme end kridhvide blomster. Hylden lyser i
tusmørke med en muscattåget duft der balancerer på kanten af der ubehagelige,
og fylder en med både kådhed og vemodighed. En Juniaften med mosekonebryg og
hyldeblomstring er ikke den rene romantik. Lyse midsommeraftener har siden
tidernes morgen været så overjordisk dejlige at man har befolket dem med
kogleri. Hylden har en hale af ånder, alfer og troldkællinger knyttet til sig
og sin overvældende duft, og der er talrige eventyr om hvordan man bliver
glemsom, følger lygtemænd og glemmer sin elskede hvis man lader sig henføre
af hyldetrylleri.
Hyldeblomstsaftens
evner som delikat smagsbombe i både desserter og den salte mad er rimelig
velkendt. Men selve blomsterne uden alt for meget af den grønne stilk kan mere
end saft. Brug dem som krydderurt, og i store mængder til at fylde i en fed
kylling, at fylde i fisk bagt i papir, at bage med ved enhver fisk i ovnen, at
drysse tykt over den grønne salat. Kom dem i agurkesalaten, i pandekagedejen, i
sandkagen, citronfromagen. Lad dem trække med i koldskålen, i
stikkelsbærgrøden,
og lad dem falde som sommersne over enhver dessert fra jordbær med fløde, til
isen, i den korte, korte tid de fortryller sommerlandskabet.
Desserter
med ris spiser vi - ene af alle nationer - kun til jul.
Alle
andre har deres åretrundt desserter med ris. Kager, custards, som er en
blanding af karamelrand og risengrød, ricepuddings, der bare er en kold, eller
lun risengrødsagtig ting, parfumeret med vanille, kanel, rosenvand.... eller
som i denne helt fantastiske risotto hyldeblomster.
Jeg
kan godt høre at det lyder sært, men hvis man har spist iskold ricepudding,
krydret med vanille og orangeblomstvand, drysset med en næsestyver af kanel
eller kardemommesukker, i køligheden under vinrankerne på en taverna, så er
man solgt til kold ricepudding.
Når
denne dessert hedder risotto, er det fordi fremgangsmåden er som til en
risotto, hvor væsken røres gradvist i, og ikke som i risengrød.
Ricepudding/risotto
kan koges kun med mælk, men den helt autentiske og den absolut bedste koger man
med en blanding kondenseret mælk og frisk mælk. Hvis man bor i nærheden af
indvandrer butikker har man ingen problemer med at skaffe det. Det kommer i små
dåser, og det er sødt og godt.
Risen
skal være risottoris, og helst de hvide, ellers er den simpelthen for længe om
at blive mør.
Arborio-
eller Carnaroliris er bedst. Hvis man har grødris kan man bruge dem, de moser
bare lidt mere ud. Det kan godt lade sig gøre, men man skal bare være ekstra
opmærksom på at de ikke får for meget.
Detteher
er en ordentlig portion, men det smager så godt til morgenmad dagen efter.
til
6 personer plus morgenmad
500
g risottoris
1,75
l mælk
en
halv dåse kondenseret mælk
2,5
dl koncentreret hyldeblomstsaft
tynd
gul skal af en citron
7
dl mælk
Kom
risene i en stor flad, tykbundet gryde, eller allerhelst en sauterepande. Kom mælk,
kondenseret mælk og citronskal i en anden gryde, og varm det op til
kogepunktet. Sluk. Hæld lidt af den varme mælk, og al hyldeblomstsaften i
risene, og varm risgryden op. Rør gradvist mælken i risene, mens man rører
hele tiden. Man skal ikke komme mere mælk i ad gangen end at det bliver opsuget
på et minuts tid. Når risene er møre, men før de er kogt ud, stopper man, og
slukker for gryden. Risene skal ikke suppe rundt, men være en fast masse af
hele riskorn, svødt i et cremet lag mælk. Rør de sidste 7 dl mælk i, læg låg
på, og lad det trække i ti min. Køl
hurtigt af. Det bliver en fast , men cremet risotto, hvis man vil have sin
risotto mere flydende rører man mere kold mælk i.
Spis
køligt eller koldt i dybe tallerkener.
Man
kan spise den drysset med nystødt kardemomme, med hyldeblomster, med stikkelsbær-
eller rabarberkompot, eller med skivede jordbær marineret i hyldeblomstsaft,
og et drys hyldeblomster.
En
sommerlig italiensk klassiker, denne særlige paradisiske kage.
Den
er bagt udelukkende med kartoffelmel, hvad der er godt til dem der ikke tåler
hvede. I så fald skal man bage den uden rasp i formen. Vi andre kan bare nyde
dens helt særlige skøre, sprøde konsistens, der smager så dejligt dyppet i
hyldenaden. uden for hyldeblomstsæsonen bager man den uden blomsterne. Saften i
tallerkenerne kan erstates af en sirup kogt på citronsaften, sukker og
orangeblomstvand.
til
6 personer
325
g smør
325
g flormelis
3
store eller 4 små æg
325
g kartoffelmel
1
tsk bagepulver
3
citroner
3
dl hyldeblomster, uden stilke
4
dl koncentreret hyldeblomstsaft
smør
og rasp til formen
Tænd
ovnen på 175 grader.
Riv
skallen af citronerne fint, kun den farvede skal. Smør enten en springform med
rigeligt smør og drys den jævnt med rasp. Overflødig rasp dunkes ud. Eller
bag dem i store muffinsforme. Metalforme fores som ovenfor, siliconeforme
skal ikke smøres.
Kom
smør, sukker og skal i røremaskineskålen og kør til det er cremet. Tilsæt
æggene et ad gangen og lad det forsvinde helt mellem hvert æg. Uden røremaskine
skal man bare røre meget og hurtigt med et piskeris, og sørge for at smørret
er blødt fra starten.
Sigt
kartoffelmel og bagepulver over dejen, hæld 2 dl hyldeblomster i, og pisk
videre.
Når
dejen er fin og cremet hældes den i formen.
Bag
i ca. 45 min. Prøv med en træpind, og hvis der ikke hænger dej ved er kagen færdig.
Køl den af og tag den meget forsigtigt ud af formen og over på et fad.
Kagen
er skør og skal skæres med stor forsigtighed.
Server
kagen i dybe tallerkener i en sø af hyldesaft. Drys den sidste dl. blomster
over tallerkenerne.
Eller
med andre ord tynde skiver lyst kalvekød af enten inderlår, lårtunge, klump
eller filet. Rul dem om en hyldeblomstklase uden ret meget stilk. Luk med en
tandstikker - uden pebermyntesmag.
Steg
dem blidt på panden i en blanding af smør og olivenolie. Kog panden af med
hyldeblomstsaft, citronsaft, frisk hvidløg, måske lidt hvidvin, salt og peber.
Kog ind til en sirup. Pisk en klump koldt smør i og hæld den duftende sauce
over kalverullerne.
Spis
med nye kartofler, persille og grøn salat.
Hyldedrik
er vi mange der elsker at brygge, den midsommerlige lykkefølelse af egen
hyldedrik i klirrende glas er ikke til at slå. Men den gærer alt for nemt, og
man står med baljer og flasker som smager sært, springer som bomber i køleskabet,
og tilsyneladende ikke kan bruges. Her kommer en opskrift der ikke gærer. Men
hvis man holder mest af oldemors opskrift er det ikke sikkert at den eventuelt gærende
hyldesaft er spildt endda.
Man
kan vælge to veje. Enten laver man den til en hyldedrik med procenter, og det
foregår i en af de talløse glasballoner med gærlås der står ubenyttede hen
på lofter og i kældre. Eller til den mest fortryllende hyldeeddike.
Begge
dele vil jeg mene det er værd at lave helt frivilligt, altså også uden en
truet hyldedrik i skabet.
Man
kommer simpelthen den uregerlige drik ned i ballonen tilsætter en lille
nullermand bagegær, og lader den gære færdigt. Når boblerne dør hen
omstikker man den med en hævert, så pollen og døde gærceller bliver tilbage.
Hvis man er heldig smager den nu som den yndigste muscatvin. Hvis den smager af
gær eller er for sur, kommer man lidt mere sukker i, og gærer den igen. Man
ender under alle omstændigheder med en cremet, sødlig dessertvin der er
eminent til at fortynde med champagne eller cremant, i alle dessertsammenhænge,
til at stege med en kylling eller makrel, i is, og til at marinere jordbær i,
eller bare drikke til sin stikkelsbærkompot.
Den
anden mulighed, og det er det man gør hvis hyldedrikken smager lidt
eddikeagtigt, er at tage konsekvensen og lave den til regulær hyldeblomsteddike.
Jeg
kan forsikre for at det er et af de mest andvendelige produkter man kan have på
sin køkkenhylde. Den giver syrlighed og diskret muscatsmag til enhver salt ret,
salat, fiskesuppe, marinade...
Eddikebrygning
kræver ilt, dvs. at man har den stående i en flaske eller ballon, hvis man ikke
lige har en rigtig stentøjseddikekrukke. Ingen af delene må være tæt lukket,
evt. står det bare og gærer med en klud bundet over, så der ikke kommer støv
og dyr i.
Enten
kommer man bare hyldedrikken i en sådan åbenmundet flaske, og lader naturen gå
sin gang. I løbet af et par uger skulle den gerne være renlivet, sødlig,
duftende hyldeeddike.
Eller
man fisker et stykke eddikemor op af en flaske købeeddike og poder den over i
hyldedrikken. Det giver en hurtigere proces og en syrligere eddike.
Ediikemor
er en svamp, der omsætter sukker til eddike. Den ligner tåge i eddikeflasker.
Eddikemor
og eddikekrukker og en masse andet kan fås hos Dansk hjememproduktion, se
adresselisten.
Her
er så hyldedrikken der ikke gærer, opfundet af Dorthe Hansen, der til dagligt
er landmandskone og sammen med sin mand Erik avler noget af det bedste økologiske
fjerkræ i landet.
De
har plantet en hyldeplantage ved Nyborg, hvor hønsene gokker rundt under
hyldetræerne, og har det herligt. Begge dele nyder godt af hinanden. Høns ved
jeg fra vores egen lille frugtplantage, er genialt sammen med frugttræer. Hønsene
rører dem ikke, og slet ikke hyld, hvis blade smager rigtigt væmmeligt.
De
tager sig af nedfaldne frugter og bær, og æder og kratter i hver eneste lille
krible krable, der ellers ville æde frugten. Det eneste minus er at høns kan
flyve, omend ikke lige frem som en havmåge, så nok til at hoppe op i de
nederste grene. Vi holder os for øjnene når 5 store, lys Sussex høns holder
eftermiddagsslabberads i et spinkelt 3 årigt æbletræ. Det gynger, men det
holder.
Hyldedrikken
er meget kraftig og meget holdbar. Holdbarheden kommer sig af at sukker og vand
koges sammen til en sukkerlage, og hældes kogende over hyldeblomsterne.
Almindeligvis hældes kun kogende vand på, og sukkeret røres ud. Den ekstra mængde
kogende lage, og den medfølgende højere temperatur gør forskellen.
Det
ekstra fine er at man både får saft, og den mest fantastiske citron/hyldeblomstmarmelade
ud af sine anstrengelser. Det har altid ærgret mig at smide alt det lækre
hyldemums ud, men aldrig faldet mig ind at gøre dette her, som er lige så
indlysende, som det er godt.
Dorthe
Hansens hyldemarmelade og hyldesaft i et smæk.
40
hyldeblomstskærme
50
g citronsyre
3
citroner
2
kg cubansk rørsukker
2
l vand
Skræl
citronerne tyndt med en kartoffelskræller. Ril den hvide skal af med fingrene.
Skær dem i skiver og fjern hver eneste kerne.
Kom
skal og kød i en gazepose fra apoteket. Smid den hvide skræl væk.
Klip
hyldeblomsterne af stilkene. Kom blomster, citronsyre og citronposen i en balje,
stor gryde eller metalspand. Den må ikke være af aluminium.
Kog
vand varm vand og sukker op, skum, og hæld den kogende sukkerlage over blomster
osv.
Lad
det trække i mindst 3 dage, hellere 5. Læg et stykke stof over så der ikke
kommer dyr og støv i.
Si
saften over på skoldede flasker.
Citronskal,
skiver og så mange af blomsterne man kan få med, køres en gang gennem kødhakkeren,
eller i foodprocessor. Det skal ikke være mos. Vej det og kog det op med ca.
lige så meget Cubansk rørsukker. Kog langsomt til skallen er klar i kødet, og
det har fået marmeladekonsistens. Kom på skoldede glas.
Når
man har fået lavet hyldeblomstsaften skal man unde sig at drikke den ufortyndet
med et ordentligt skud whisky, eller gin, og en helt masse isklumper. Det smager
helt vidunderligt, og man bliver fuld af det - hvis man ikke passer på.
Dorthe
og Erik Hansen har selvpluk af hyldeblomster i deres plantage:
Lystgården
Lystvej
6
5800
Nyborg
Camilla
Plum